Den Lille Vilde

Hvornår har du sidst set en staude du ikke kendte? På et tidspunkt kender man de fleste pappenheimere, og derfra er det mere de forskellige farver, tegninger og størrelser der kan ændres på.

Men nogle stauder går i glemmebogen. Eller de rykker ind i haven, og så ud igen. Eller de er aldrig rigtig rykket ind i vore haver fra naturen.

En af mine søstre opdagede, fandt frø, dyrkede og gav mig sidste år denne lille staude. Der er fem planter, og de er ikke så store endnu - måske står de lidt for skygget? - men i år er der blomster. Og de er bare kønne. Tænk at plukke dem i en buket med historiske roser, eller bare i en blandet buket af stauder med et lidt vildt look.

Vild er den også: Det er blæresmælde (Silene vulgaris). Den er knyttet til lysåbne til halvskyggede voksesteder med en tør eller kun tidvis fugtig jord. Interessant nok er den i nellikefamilien, hvad man godt kan se på blomsterne.

Min søster var også vild med den, men I ved hvordan det er. Den første forelskelse viger for praktiske aspekter når man har boet sammen i et par år. Hendes seneste melding vedrørende blæresmælde var: "selvsår ad H........ til." Wiki skriver også at "frugterne er kapsler, som rummer mange frø".

Så véd vi det.

Men jeg er stadig forelsket.

Hvad er Jeg?

Dagens foto: En japansk løn med tulipan 'Exotic Emperor'.

Jeg er ikke kunstmaler. Jeg er ikke kunstfotograf. Jeg er ikke kunstner. Jeg er (indsæt ord)?

Hvad er jeg? Jeg er ikke bare haveejer eller havebruger eller haveinteresseret, og jeg er heller ikke gartner. Man kan sige at jeg er havenørd, men det er vel mere en dom end end beskrivelse.

For jeg dyrker og formerer jo planter. Og jeg maler og komponerer jo med farver i haven; jeg tænker i farveharmonier, teksturer, kontrast og dybde. Og jeg fotograferer dem - planterne. Så hvad er jeg? Haveamatørbrugskunstner? Haveamatørkomponist? Haveamatørdokumentarist?

Nej, jeg ved hvad jeg er. Jeg er ikke bare en have-ejer. Jeg er en have-leger.

Sæt og Match!

Jeg har et par træpæoner i forhaven. Forsøgsvist. På prøve. For at se om jeg kunne li' dem, og de kunne li' mig.

Det er en meget lovende kombination indtil videre. I år var der tre store knopper på den hvide 'Godaishu', og en enkelt på 'Fuji-musume'. Det tog en hel uge for 'Godaishu' at springe ud, blomsterne blev på størrelse med desserttallerkener, og jeg var ude at kikke flere gange om dagen. Så er der noget ved at ha' have.

En nat blev de tre fantasiblomster plukket. Sgu'. Hvor var der tomt bagefter. Nu er 'Fuji-musume' sprunget ud, og det - er så ikke 'Fuji-musume'. 'Fuji-musume er dybt mørkerød. Denne her har en drømmelignende lilla-magenta farve og store mørke pletter. Enorm blomst. Meget smuk.

Det er nogle fantastiske buske. Og jeg synes at det er fedt at ha' noget usædvanligt ude ved vejen - blomsterplukning eller ej. Ikke så meget for at prale, men for at vise folk: Se hvad man kan plante i sin have. Det betyder nu at mer' vil ha' mer. Jeg har en ledig plads henne ved siden af en japansk løn (Acer palmatum atropurpureum), og det er da oplagt - er det ikke? - at plante en 'Hatsugarasu' ved siden af den blodrøde løn...

Trompe l'Oeil

Jeg er fascineret af trompe l'oeil - øjenbedragsmalerier. Jeg faldt over et flot eksemplar på nettet idag. Tænk at ha' en dør ud til sin have med en trompe l'oeil-maleri på.

Sætte-Sysler

Der er udsalg på sommerknoldene.

Tyve hvide gladiolus i det store blå staudebed skal nok give en heftig effekt til eftersommeren.

Og ti røde gladiolus henne ved ungernes svenskrøde legehus skal nok gi' lidt WOW.

Så hvad nåede man i weekenden?

Flammet belægning.
Slået græs.
Udplantet to bakker med "sorte" løvemund.
Udplantet en bakke med bredbladet persille.
Udplantet en flok voksblomster.
Krydset fingre for udplantningsplanter mens det haglede.
Sået butternut squash - indendørs.
Sået Cosmos 'Bright Lights' og en vældig skrap tagetesmix i køkkenhaven.
Sået rød havemælde, rød bladbede og rød 'Salad Bowl' i køkkenhaven.
Sat tre liljeløg og tyve hvide gladiolus i det store blå bed.
Sat ti røde gladiolus ved ungernes svenskrøde legehus...

Well-Rotted Horse Manure

Jeg kan godt forstå at champignonavlerne kalder deres jordprodukt for Champost. Hestegødning lyder ikke så pænt! men det er jo hvad det er - komposteret og varmebehandlet, javist, men hestegødning er hvad det er.

Jeg har lige selv hentet to læs henne ved det nærmeste stutteri. Hestegødning fra den gamle bunke. Uden strå - de bruger tørvemuld som strøelse. Det er lidt imod bedre vidende at jeg bruger det. Jeg kan godt lide tanken om at mine planter får noget rægtig dæjlig naturgødning; jeg henter det selv; det er naturens kredsløb; det lugter naturligt - og alt det dér. Men. Jeg ved også godt at min hestekompost ikke er varmebehandlet. Andet end dét hesten har varmet den, og dét der er foregået i den store bunke. Så når jeg nu har lagt et dejligt lag hestemøg ud i mit store staudebed, har jeg også potentielt lagt et dejligt lag ukrudtsfrø ud i mit staudebed!

Så well rotted horse manure - som de siger i England - det er et tveægget sværd. Nu sidder jeg derfor og overvejer om jeg med lynets hast skulle skaffe noget flis og få dækket bedet til.

Spar på gyngerne og betal ved karrussellerne...

Nymalet!

Det har været en skøn weekend med uafbrudt arbejde i haven. Det føles faktisk som om jeg i denne weekend har været mere i haven end akkumuleret siden 2006...

Årets meget store projekt er maling af træværk. Det har være under opsejling i et par år. Det er et meget, meget stort projekt. Der er mange, mange kvadratmeter seksdimensionelt plankeværk. Algefjerning, skrubning, maling. Men prøv lige at se - til venstre har vi det rengjorte plankeværk - til højre et nymalet stykke.
Jeg synes selv at der er lidt wow-effekt over det.
Til gengæld er der ikke så meget wow-effekt over én selv bagefter - skrammet og beskidt og med træbeskyttelse overalt...

Supercool Petunia

Forleden dag - på min vej mellem A, B, C og D - gik jeg med lange skridt forbi en blomsterbutik i Vendersgade. Nu har jeg haft en lang gang mellem blomster og planter her på jord, så jeg har set det meste, og tro mig, det er ikke ofte at der kommer nyheder.

Men dér i Vendersgade måtte jeg sende lange blikke efter en topcool petunia. Det var den sorteste blomst jeg har mødt. Ever. Og så i kombination med lime.

Jeg måtte vende om og kikke tre gange, men som en anden farisæer havde jeg 1) ikke tid, 2) ikke planer om at bruge penge og 3) ikke noget at bruge petuniaen til.

Bagklogskab opstår altid efterfølgende, og ikke før. (Ligesom dårlig samvittighed, forresten.) Og det måtte jo blive sådan - at jeg nu ærgrer mig lidt over at jeg ikke spenderede de 35 kroner på en enkelt topcool petunia.

Bryllupsblomster

Jeg er ikke typen der tager fri for at se hele dagsprogrammet fra det kongelige engelske bryllup, men det er jo feel good-news, så jeg kikker meget gerne med. Det syrede er, at dér hvor jeg virkelig spidser ørerne i reportagerne - det er når det gælder blomsterdekorationerne. Krukket? Nørdet?

Jeg indrømmer hermed at jeg er mere interesseret i de dér ældre hærdede engelske damer der er igang med at dekorerere Westminster Abbey. Jeg indrømmer at jeg lige har set en flok fotos igennem flere gange for at se hvad de har af plantemateriale. Og det ser lovende ud...

Jeg ser hvidt og cremefarvet og grønt. Jeg ser sommermagnolie, min åh-så-smukke favoritmagnolie. Jeg ser hvide syrener og limegrønne vortemælk (Euphorbia) - på en eller anden måde meget engelsk.
Der er bøgegrene, og måsle er der også grene af et blomstrende duetræ? Kan det passe?

Kirkegangen i den strenge grå Westminster Abbey bliver lavet til en lille allé af mindre træer - avnbøg og naur - enkelt og naturligt og inspireret af det engelske landskab.

I like that.

En Mælkevej af Stjærner

Lad os sende endnu en tanke til stjernehavet af anemonerne derude. Om få dage er de borte igen.

De hvideste Anemoner,
mit Øje nogen Tid saae,
lyste som Stimer af Stjærner
mellem de Stammer graa.

En Mælkevej af Stjærner
i grønlig skinnende Luft —
en Stjærnehave i Solskin
med hvidlig og krydret Duft.

Johannes Jørgensen

Aha! Sjælden!

Jeg har fået en gave. En uhyre smuk lille gave. En delikat frynset lille gave. Den står i en køn lerpotte og venter på at blive plantet.

Jeg har, som alle I andre, eranthis i haven. De er dejlige at ha' i nogle grupper rundt omkring, for så kan man gå ud i det allertidligste forår og lede efter dem nede i sneen. Men de frøsår sig meget, og jeg vil ikke have dem over det hele, og derfor begrænser jeg dem. Blandt andet må de ikke komme i mit store staudebed.

Den almindelige erantis er Eranthis hyemalis. Jeg har, tror jeg da, fået en potte med Eranthis cilicica. Den er anderledes i bladene - meget yndig med fin, frillet bladkrave. Dén må gerne komme i mit store staudebed...

Nu vi er ved anderledes erantis, så kik lige på Eranthis stellata...

Nu Breder Hylden De Røde Hænder Mod Sommermånen

"Nu breder hylden de svale hænder mod sommermånen" - skrev Johs. V. Jensen. Men hér vil jeg fortælle om den rødbladede hyld, og så burde det jo lyde "Nu breder hylden de røde hænder mod sommermånen". Gys, siger jeg bare - der er stof til en kriminovelle i dén sætning.

Man kan også gyse af glæde, og det regner jeg med at gøre når min nye rødbladede hyld (Sambucus nigra 'Black Beauty') springer ud. Den er plantet mellem mine fire store rabarber i køkkenhaven, og jeg regner med at de kommer til at klæde hinanden så smukt, så smukt...

Rabarber

Rabarber-rabarber-rabarber.

Nej, hvor jeg holder meget af dén plante. Med tiden mere og mere. Måske bliver jeg mere mormor-agtig i min plantesmag med alderen - det ville være meget interessant (bortset fra at jeg i så fald ville ende med krukker med den forkætrede treenighed marguerit-rød pelargonie-blå lobelie; føj!). Her i haven er rabarber den første plante der lover os at der kommer noget vi kan høste, tilberede og spise. Resten af forårsbebuderne - krokus, vintergæk, anemone - er smukke og dejlige, men letbenede og kun til æstetisk brug. Rabarber vejer noget i hånden - og lover noget til maven. Det er skønt.

Det er fristende at prøve at drive dem lidt frem, når de står der med fede røde knopper nede ved jorden, så i år satte jeg hhv. et klart plasticlåg og en sort murerspand henover to af planterne (se fotos). Det er meget effektivt. De er meget længere fremmme end de udækkede kollegaer.

Indrømmet, et par store "rhubarb forcing pots" ville være meget smukt, men vi véd jo at de koster 750 kroner stykket, og så er murerspande godt nok til mig.

Det interessante er at rabarberne i mørket bliver meget smukt gule og røde...

De hvide klokker, de hvide klokker...

Hvide klokker er noget særligt, ihvertfald i mit skandinaviske hjerte.

Attråværdige, bedårende, cool, diskrete, elegante, forførende - fortsæt selv alfabetet.

Dejlig er vintergæk (Galathus nivalis).

Dejlig er storkonval (Polygonatum multiflorum).

Dejlig er sommerhyacint (Galtonia candicans).

Men dejligst af alle er den æteriske, feagtige og helt uopnåelige Dierama (Dierama 'Guinevere').

For at fuldende fristelsen findes den også i sort - 'Merlin'.

Her kommer det ventede "men": Den er ikke særlig vinterhårdfør.

Og let's face it - den er også så uforskammet og vidunderlig smuk og vildt udseende at der skulle et helt særligt haveanlæg til at bære den. For denne "Angel's fishing rod" - en engels fiskestang - er kun det fineste godt nok, og man ville muligvis blive ramt af et lyn hvis man formastede sig.

I mellemtiden dåres jeg gerne af de andre små tækkelige ballonskørter i haven...

Dorothealiljer (2011)

Jovist. Vintergækker er fine. Det er de. Jovistja. Men i mit hjerte blomstrer på denne tid af året kun dorothealiljer (Leucojum vernum L.). Vernum betyder vår, og leucojum betyder hvid viol, og L. betyder at mester Linnaeus selv har navngivet den. Jeg har snuppet et foto af en af de grøntippede, for jeg har to slags - de grøntippede og de gultippede. De står i små flokke udenfor soveværelsevinduet. Ved I hvad? Så orker man godt at stå op. Bare for at trippe hen og trække gardinet fra - for at se ud på skønhederne.

Skælskør

Skælskør, siger jeg bare - og I indviede véd allerede hvad der kommer. Der ligger noget i Skælskør. For "noget" er Skælskør Danmarks navle. Som Kingswinford (med Ashwood Nurseries) er Englands navle.

For hvad?

For Helleborus. Juleroser og påskeklokker. Og I guder, hvor er det stadig en skøn plante. Vældigt ydmyg, og lidt upoleret og vild i udseendet, og så med disse helt vidunderlige blomster i hvide-sartgule-grønne-rosa-aubergine-blåsorte-skifergrå nuancer.

Med dobbelt cancan-frynseskørt eller med kvækeragtig strenghed.

Med fregner eller med formelle farvede kanter.

Jeg kan ikke sætte fingeren på hvad der er ved dem.

De har et stift, uregerligt og sommetider stikkende grønt.

De er giftige, lugter strengt og vil ikke sættes i vase.

Måske er det farveskalaen.

Måske er det vildskaben.

Måske er det årstiden.

Det er ihvertfald Helleborus - som ingen anden blomst.

www.gartnerietspiren.dk/

www.ashwoodnurseries.com

Hvad Hedder Krokus Mon På Walisisk?

Havenørden har været i Cardiff - og der var blomstrende krokus.

Havenørden købte sig et nummer af "The English Garden".

Havenørden har bl.a. set en smuk påskelilje i dette blad: "Narcissus 'Lucifer' has a delicate stance, moving gracefully in the wind; it also naturalizes well." Det lyder da godt - og den er da også mere elegant end de klassiske påskeliljer.

400 af dem, tak.

Frø 2011

Indrømmet. Jeg hører til dem der ikke så gerne vil have klare gule-orange-røde farver i prydhaven. Det bliver mig for intensivt; jeg vil hellere have rolige grønne-blå-hvide rammer.

Men på den anden side, og fuldstændig i samklang med Claus Dalby, så kan jeg heller ikke undvære at have adgang til disse potente og livskraftige farver. Der skal tit et par dybrøde eller orange blomster til for at bringe en lidt tam blålilla buket op i eliteklassen. Derfor er de oplagte i køkkenhaven!

Du kan ikke lide tagetes, gul-orange stolt kavaler, solsikker? Så prøv at plante dem sammen med salathoveder, bønner, løg, kål og rucola. Der vil de bare være det eneste rigtige...

Årets frø er en foræring - og deres vej er gået fra USA til et havemenneske til et havemenneske - og så til mig. Storblomstrede tagetes, zinnia i rød og lyserød, cosmos i gul og orange, californisk valmue i lyserød-gul blanding, og lave "teddy bear"-solsikker...

Køkkenhaven kommer til at stå og lyse i sommernatten.

The Big Blue

I år, tror jeg, bliver det år hvor det store blå staudebed skal konsolidere. Der har været mange forsøgsstauder, og der har været darwinistiske processer, og i år bliver de ting hevet ud der er for små eller ikke fungerer. De store, monumentale blålilla stauder - de fungerer bare, og det er (fandeme) flot.

Tilbage står at forkanten ikke helt fungerer. Om jeg skal gå konservativt og lave en lille buksbomhæk (hm!) eller om jeg skal finde en god staude (fx. vortemælk, Euphorbia amygdaloides, som jeg allerede har nogle af på forkanten) og lave en hel ubrudt kant, det ved jeg ikke.

Der er et par ting jeg gerne vil frøså og sætte ind i staudebedet. Det er to meget, meget smukke og sikre planter: Kongelys (Verbascum phoenicium) 'Violetta' og Kæmpejernurt (Verbena bonariensis).

De to vil jeg gerne kultivere mange af, og så indplante rigtig store grupper i bedet. Det bliver bare så smukt...

.

Reality check: Enhver der frøkultiverer véd at jeg så helt sikkert kun får fremavlet cirka tre halvynkelige udplantningsplanter, og derefter vil være nødt til at indkøbe full-size stauder til en eksorbitant pris.

Frø-Kataloger

Så er nogle af årets frøkataloger ankommet. Chiltern Seeds, Impecta og Botanisk Verden. Og det passer meget godt - nu har jeg haft en havepause, dagene er blevet en lille smule længere, og nu er jeg ved at være klar til at tænke have igen.

Frøkataloger. Det er sjovt at tænke på at kernen i havekunstens glæder forandrer sig ret lidt med tiden. Man kan læse Gertrude Jekyll, og det er så friskt og relevant. Og også i 1898 sad havefolket og bladrede og diskuterede og lavede ønskelister...