Velkommen Indenfor

Ja, ahh, det var den sommer. Sikke hurtigt den gik. Nu dufter det hele lidt af sensommer, og vi fik lige tre ugers efterårsvejr midt i det hele - det var ikke så rart.

Men det er trist at der allerede - formentlig p.gr.a. den megen regn - er gået efterårssæson i haven. Floksene er hærgede af slagregn, og tomatplanterne på friland ser trætte ud - de er ellers kun lige begyndt at bære. Rosensæsonen var også lidt lille. Der var et pænt lille flor, men der er ikke så meget remontering for tiden. Jeg har ellers været flittig med gødningen, helt efter bogen.

Til gengæld lykkedes det mig at holde ukrudtet stangen, og jeg har høstet salat flere gange indenfor sneglehegnet (et par vaneforbrydere er der sluppet ind i ny og næ, men jeg har været lidt efter dem, har jeg).

Jeg kiksede gensåningen af salat - det var dels for varmt og jeg var dels for travl eller ikke hjemme. Så nu må jeg vente til sidste omgang bliver klar. Jeg har også, desværre ligesom sidste år, kikset såning af de toårige. Jeg tror dog at jeg tager chancen og blot render ud og drysser nogle frø ud imellem de voksne planter af sortrød gyldenlak og ditto studenternellike. De har faktisk ikke blomstret her på andet år, lidt mærkeligt.

I det mindste er nu blogger-sæsonen åbnet. I'll be back.

Man Skal Ikke...

Gårsdagens aviscitat: "Man skal jo ikke lade sig terrorisere af sin have, vel?"
Det er nemlig helt rigtigt. En have er til meditation og rekonstitution, ikke til at give stress og uro.
Så hvis du ikke kan få ram på dine skvalderkål, så lad da for pokker bunddækket være skvalderkål og plant noget der passer til deres pæne grønne farve og hvide skærmblomster. Lad clematis'er kravle i skvalderkålen. Lad græsset gro højt. Gro dine grøntsager i højbede som er nemme at overskue. Stress af.

Og så er der dem der stresser af ved at luge og kantskære deres græsplæne og rense flisemellemrum, og fred være med det. Der er plads til os alle.

Nye Austin-Roser 2005

For de der kan lide de engelske roser fra David Austin, så er der introduceret 6 nye roser i 2005.

Det er 'Gentle Hermione' (varm lyserød), 'The Shepherdess' (abrikos-rosa), 'Lady Emma Hamilton' (en slags rødlig ferskenfarvet, faktisk meget køn), 'Alan Titchmarsh' (en superfyldt pink), og en rugosa-type 'Wild Edric' (dyb pink). Den sidste er 'Summer Song', med en meget speciel farve; Austin foreslår "brændt orange".

Jeg har selv en tendens til at synes at engelske roser er nogle pislinger og nogle skvatmikler, men det er nok bare en fordom - hæhæ.

Dahlia-Monsteret

Jeg sværger - det er ikke mig der har købt det store neonferskenfarvede monster der, på billedet. JEG bestilte to slags rosa POMPON - nemlig! Og hvis nogen af jer til stede (hallo-lo-lo-o?) kan fortælle mig hvad den hedder, er jeg interesseret i at vide det.

Dahliaer 

Dahliaer 

Velfortjent Publicity

Søster (den ene af de to) har haft sin have i en avis. To hele sider med farvefotos. Som hun sagde - man kan næppe genkende sin egen have når der er blevet taget fotos i de rette vinkler!

Det er virkelig også en på mange måder prisværdig og seværdig have som Søs har fået. Nej, har lavet - for hun begyndte for ganske få år siden med 50% brændenælder og 50% murbrokker, og så har man fortjent lidt publicity når man selv har gravet det hele ud med de bare næver. Respekt herfra.

Snegle (For Gud Ved Hvilken Gang)

Man ved at man har snegle, når...........

........ man i fødselsdagsgave ønsker sig en rigtig stor Maglite. Til at jage snegle med om aftenen, forstås. Og man iøvrigt bliver enormt glad for netop dén gave.

Så mangler jeg bare et "aspargesjern", det skulle være et hit til aflivningen.
Det værste ved at have snegle er nemlig at man er nødt til at aflive dem.
Det næstværste er naturligvis at de æder éns salat.

Hestebønner!

Ja, OK, jeg ved godt at hvis det er mennesker der spiser dem hedder de "valske bønner". Ihvertfald er de kommet op, og de ser kollossalt robuste ud. Kæmpestore grågrønne spirer. Jeg har sået "The Sutton", som er en lav sort der ikke skal opbindes (opbinding er alle haveejeres kors, efter min mening). Jeg håber at sneglene ikke æder dem, og jeg glæder mig til at se deres blomster. Og så glæder jeg mig til at smage, men det er nok for tidligt at glæde sig til dét.

Aquilegia

Mine første akelejer, en gave fra søster sidste år, blomstrer nu. Jeg aner ikke hvilken art eller sort det er, men de er meget smukke. Hvide med gulligt indre og en lang elegant spore. De bliver endnu smukkere og kraftigere næste år, men jeg har tænkt mig at lade en enkelt sætte frø.

Søster har også suppleret mig med 5 Aquilegia 'Single Black' (sortrød) og 2 Aquilegia flabellata nana ex. alba (lav hvid akeleje).

Ude i mine frøkasser fra i januar kan jeg nu notere mig én succes, nemlig at der nu er en del bittesmå akelejeblade af Aquilegia viridiflora 'Chocolate Soldier', den grøn/brunblomstrede akeleje. Om der kommer nogle op af A. fragrans og A. atrata blæser endnu i vinden.

Ideen var at holde bedet i hvide og "sorte" arter og sorter, og så lade dem krydse sig. Det ER altså derfor man har akelejer - fordi man får helt andre typer ud af det efter nogle år, og det er sjovt at se hvilke. Akelejer er ikke for kontrolfreaks.

Skal man have interessante akelejer er www.secretseeds.com et rigtig godt sted.

Vedligehold

Nu er den første fase af vækstsæsonen ovre, og vi er inde i fase 2 - det er den hvor såning og udplantning er overstået, og alting "bare" skal vedligeholdes. Lugningens tid.

Dahliaerne er blevet fine, og den første blomst er ude, så jeg kan se frem til en fin, lang sæson med dahliaer på terrassen. Men jeg erindrer bare ikke at jeg har købt en neon-fersken mega-kaktusdahlia! Den er faktisk meget flot; desværre er den planlagt til at være rosa og stå sammen med to rosa pompondahlia. Hvad værre er, den næste dahlia i krukken fremviser nu en knop der tydeligvis er rødlilla. Hjælp! End ikke hvis jeg havde været farveblind ville rødlilla-neonfersken være en acceptabel kombination!

Jeg kan pludselig huske hvad Claus Dalby skriver - det er ikke altid at det man har købt kommer op i den rigtige farve. Nu afventer jeg da at resten af dem afslører deres sande identitet...

Eftersom vejret er køligt og regnfuldt har jeg kastet mig ud i en enkelt plantning. Jeg har sat en ekstra 'Gerbe Rose' sammen med en kollega op ad vores mest trætte gamle æbletræ.

Salaterne er kommet op i mine to kvadrater, og jeg har fisket snegle derude, så der skal gensås lidt mere. Kålsorterne er simpelthen sneglemad så det basker - det er dem der er ædt af. Jeg er stadig meget langt bagud i forhold til Falster - deres salat er mindst tre gange så høj og bred som min.

Portlandroserne ser fine ud, je har været ude og fjerne bladlus fra de nye knopper og blde ved håndkraft, og håber at regnen idag har fjernet resten. Typisk at der sidder én fed bladlus og så dens 10-20 bittesmå unger - smut! Jeg må og skal simpelthen have succes med 'Blanc de Vibert' - jeg må se en blomst.

Og så må jeg konstatere at lavendelhækkene omkring de runde buksbom, som jeg har forsøgt at forny med gradvis nedskæring, simpelthen er for træede og gamle nu. Det vil være pænere med nye planter, så jeg har bestilt frø af 'Hidcote Blue' hos Thompson-Morgan, og så regner jeg med at småplanterne er klar næste forår.

Mine Pseudoarmeria 'Joystick White' nærmer sig størrelsen for den endelige udplantning; deres lancetformede blade er nu brede og de har en håndfuld af dem.

Og ellers er det jo bare at holde øje med fuglegræs, mælkebøtte, skvalderkål, ukrudt, ukrudt, ukrudt.

Tomater og Temperaturer

Jeg er stadig nødt til at dyrke have med en bog i den ene hånd, for min barnelærdom og ungdomserfaringer fra havearbejde kommer tit kun frem under læsning. Eksempelvis hvad angår tomater. Jeg kan pludselig godt huske hvad "knibning af tomater" er, og jeg gjorde det faktisk rigtig meget da jeg var barn-teenager, i mine forældres drivhus. En hyggelig, frivillig tjans, og tomatplanter dufter også godt når man rører ved dem.

Én ting ved jeg helt sikkert - hvis der bliver ned til 3 grader Celsius natten til torsdag, så er det ikke idag jeg skal plante mine dyrebare tomatplanter ud i køkkenhaven. Det vil de *ikke* bryde sig om!

Jeg skal prøve fire sorter (skaffet af min mor på Toftegaard), nemlig 'Exota', 'Toftegaards Miniblomme', 'Sungold' og 'Totem'. På absolut friland.

Ressourcer

Nå, så du vil ha' en særlig hosta?
http://www.hostaplante.dk

Nå, så du vil ha' en særlig clematis?
http://www.clematisdanmark.dk

Nå, så du vil ha' en særlig rose?
http://www.rosenposten.dk

Nå, så du vil ha' et særligt stort udvalg af stauder, buske, træer og knolde?
http://www.lundhede.com

Overblændinger

Da vi overtog huset her var haven egentlig rigtig fin. Problemet var at der måtte fældes 15 cypresser som simpelthen var blevet alt for store. Omvæltninger i den størrelseorden har en stor effekt på strukturen i haven, og til min forbavselse har jeg nu erfaret at man på sin vis kommer til at begynde forfra.

Jeg har nu ikke travlt med at få vores have til at ligne et glansbillede. Det er fint med mig at det er en 5-årsplan - og desuden ser jeg jo ikke haven som den ser ud for andre - jeg ser også et andet billede henover virkeligheden: Haven som den vil blive.

Men alligevel: Reality bites. Hvis en eller anden i disse dage spurgte mig om vi var ved at anlægge en motocrossbane i forhaven, ville jeg have svært ved at få vristet et smil frem. Et ældre højbed (og cirka 200 knækfliser) har sagt farvel. Udsigten fra stuen er nu ændret, nu er der udsigt til en jordvold. Men det vil blive godt, og i en overblænding over jordvolden kan jeg se to stramme, forskudte hækvinkler indramme terrassen - perfekt.

- "Er din have smuk, og må jeg komme og se den?"
- "Ja, det kan du tro, om to år."

Udplantningsplanter

Jeg har i år købt frø af enkeltblomstrede sommerasters som skulle sås i køkkenhaven.
Men på et planteskolebesøg forleden faldt jeg over en bakke udplantningsplanter af en tilsvarende dobbelt sommerasters, og købte dem. De er nu plantet ud og står fine og stærke i køkkenhaven.

Med mine erfaringer med at så sommerblomster indendørs, så må jeg sige at det ikke kan betale sig at så sentblomstrende sommerblomster selv. Dem jeg har startet indendørs er allesammen blevet nogle pislinger, på trods af lystilskud og ompriklinger, og en pose frø koster vel en 10-15 kroner.
Det koster 25 kroner for en fin bakke med stærke småplanter.

Det er selvfølgelig noget andet med de hurtige, som Cosmos, eller de sorter man kun kan få fra frø.

Morale: Leave some things to the professionals...

Arbejdsseddel

Fysisk arbejde er godt for os kontorfolk.

Idag blev det til:
1 x vandretur til legeplads/planteskole
2 x bagning
1 x støvsugning
4 x vask
1 x ophængning af vasketøj
3 x plantning af rose 'hvid Jacques Cartier'
2 x plantning af clematis viticella (blå klokkeformede blomster, juli-september)
1 x plantning af clematis macropetala 'White Swan' (hvide nikkende blomster, maj-juni)
1 x flytning af hvid/grøn hosta
2 x flytning af floks (samt opgravning af to andre til bortadoptering)
5 x plantning af Geranium renardii (samt deling og platning af et par ældre planter)
og borttagning af 4 meter "porcelænsblomstmåtte" som heldigvis kunne fjernes i én blok!

Det store bed i gårdhaven biurde nu blive lidt roligere i farverne - hvidt, lyserødt og grålilla.

Og min "skovsti" har nu en bagkant af storkonval (der mangler lige lidt mere flytten rundt, men da de blomstrer snart må jeg hellere vente) og en bagvæg af de tre nyplantede clematis'er, og så kommer der akelejer i bunden. Om jeg så skal F***** købe mig til dem. Der er nemlig 0 spirer henne i kasserne med vintersåede staudefrø.

Den største af knopperne! 

Gr! (2)

Har magnoliaer dybe eller overfladiske rødder? HNG vil ikke have dybe rødder. Internettet taler om at magnolia er "surface feeders" - det må da betyde overfladerødder.

Spørgsmålet er om en busk med overfladiske rødder må stå 1 meter fra en stikledning istedet for de håndhævede 2,00 m?

Gr!

Hvad gør man når man gerne vil plante sin fantastiske og yndefulde nye magnolie?

Jo, man tager sin spade og går ud i bedet.
Så får man tre mand til at fjerne en 3 meter lang birkekævle (vægt formentlig 150 kg).
Dernæst fjerner man et filtret væv af efeu.
Man bortgraver et tyndt lag muld, let distraheret af rødder fra en taksbusk.
Nu når man til stenlaget, der udgøres af dels naturskabte sten og menneskeskabte objekter.
Man skifter til greb og en lille håndplanteskovl.
Og for at gøre en meget lang historie kort: Når man så har fjernet store sten nok til at lave et bålsted for en spejdertrup, og mindre sten nok til at fylde to spande, og har fjernet mærkelige asfaltknolde, og har kæmpet sig igennem birkerødder, og man næsten er nået ned i den rigtige dybde - - - - så - - - så - - så ser man i halvmørket en lille stump gult plastic. Og man kikker den anden vej og håber at det er en smule Nettopose glemt af stenalderfolk - og man piller så lidt på det gule plastic - der står et bogstav - der står G. Næ, hvilken overraskelse, der står G-A-S. Ih, hvor sjovt.

Ifølge HNG må man ikke plante træer over gasledninger. Afstanden til en stikledning skal være 2 meter. Vores bed er omtrent 2 meter bredt. Man bør rekvirere (gratis) tegninger før graveprojekter, og tilladelse skal gives til træplantninger tættere på.

Så, kære HNG-folk, sov godt. Jeg ringer til jer i morgen for at tale om en Yulan-magnolie.

Magnolia denudata