Der kom også en lidt dyrere sag med hjem. Camellia-hybrid 'Alba simplex', hårdfør til 21 grader Celsius. Men glæde kan jo ikke betales for penge, eller hvad?
Desuden tog jeg den mindste.

Skal vi vandre ned i Haven til det gode tyste Bord / midt paa Plænen under Asken, hvor i Skjul saa mange Gange / jeg har siddet lunt og lyttet til den sommervarme Jord / munter med min slukte Pibe, medens Mulmet rundt om gror / Skumringsstunder, lune Aftener, Nattetimer / Har du set, at det nye Skud paa Rosen, det har skudt igen i Dag? / Stryg en Tændstik og se efter. Se, vor Have er beredt / Selv i Mørke har vi Roser, selv i Tavshed Velbehag.
Nu er jeg efterhånden ved at være moden til at anskaffe et par træpæoner.
De skal stå ude ved vejen, så forbipasserende vil besvime af betagelse ved synet af tyve-centimeter-i-diameter blomster. Min kollega, der tilfældigvis er pæon-pusher, kan skaffe mig 'Godaishu' og 'Fuji-musume'...
En busk der blomstrer i januar og februar, med ildrøde duske.
Hamamelis x intermedia 'Feuerzauber' var den de havde i planteskolen.
I foråret plantede jeg nogle fine mørke hhv. plettede Helleborus i haven. Kort tid efter var der nogle store platfodede hundepoter der havde trampet hen over dem. I ærgrelse - og mens jeg alligevel beskar roserne - stak jeg nogle lange rosenpinde ned omkring Helleborus'erne for at beskytte dem.
Det har været en våd sommer: Rosenpindene har slået rod!
Faktisk tror jeg at stiklingerne er af "Blanc de Vibert", den sjældne hvide Portland-rose. Nu står de på egen rod, så jeg ved ikke hvor livskraftige de er, og jeg ved heller ikke hvad jeg skal gøre med dem - men indtil videre står de dér. Hvor svært kan det være at lave rosenstiklinger?
Jeg har forresten stort set aldrig set 'Blanc de Vibert' blomstre; den trives OK og er ret sund og svampefri her hvor den står, men der er altid ballade med blomsterne. For varmt, for vådt, for tørt - 'Blancherne' er nogle dydige franske damer. Måske når de bliver ældre?