I foråret plantede jeg nogle fine mørke hhv. plettede Helleborus i haven. Kort tid efter var der nogle store platfodede hundepoter der havde trampet hen over dem. I ærgrelse - og mens jeg alligevel beskar roserne - stak jeg nogle lange rosenpinde ned omkring Helleborus'erne for at beskytte dem.
Det har været en våd sommer: Rosenpindene har slået rod!
Faktisk tror jeg at stiklingerne er af "Blanc de Vibert", den sjældne hvide Portland-rose. Nu står de på egen rod, så jeg ved ikke hvor livskraftige de er, og jeg ved heller ikke hvad jeg skal gøre med dem - men indtil videre står de dér. Hvor svært kan det være at lave rosenstiklinger?
Jeg har forresten stort set aldrig set 'Blanc de Vibert' blomstre; den trives OK og er ret sund og svampefri her hvor den står, men der er altid ballade med blomsterne. For varmt, for vådt, for tørt - 'Blancherne' er nogle dydige franske damer. Måske når de bliver ældre?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar