onsdag, september 23, 2009

Vita Sackville-West

"It is a sad moment when the first phlox appears. It is the amber light indicating the end of the great burst of early summer and suggesting that we must now start looking forward to autumn. Not that I have any objection to autumn as a season, full of its own beauty; but I just cannot bear to see another summer go, and I recoil from what the first hint of autumn means."

- Vita Sackville-West

September-Citat

" 'I grow old, I grow old,' the garden says. It is nearly October. The bean leaves grow paler, now lime, now yellow, now leprous, dissolving before my eyes. The pods curl and do not grow, turn limp and blacken. The potato vines wither and the tubers huddle underground in their rough weather-proof jackets, waiting to be dug. The last tomatoes ripen and split on the vine; it takes days for them to turn fully now, and a few of the green ones are beginning to fall off."

- Robert Finch

tirsdag, september 22, 2009

Pæon 'Mrs. Franklin D. Roosevelt'



Duftende, "fluffy" og guldmedaljepræmieret.
PS. Den burde vel hedde Eleanor Roosevelt?

Og Dog Vi Længes

Det dufter lysegrønt af græs i grøft og mark og enge.
Og vinden kysser klit og næs og reder urtesenge.
Guds sol går ind i krop og sind,
forkynder, at nu kommer en varm og lys skærsommer.

Hør fugletungers tusindfryd fra morgen og til aften!
De kappes om at give lyd, der priser skaberkraften.
Hvert kim og kryb i jordens dyb
en livsfryd i sig mærker så høj som himlens lærker.

Se, blomsterflorets farvepragt gør alle ord forlegne.
Kong Salomon i kroningsdragt misundeligt må blegne!
Alt smukt, vi ved, al kærlighed,
den mindste fugl og lilje er, Gud, din skabervilje.

Ja, du gør alting nyt på jord, en sommer rig på nåde.
Men klarest lyser dog dit Ord af kærlighedens gåde.
Alt kød må dø, hver blomst blir hø.
Når vissentørt står floret, da blomstrer evigt Ordet.

Ja, Jesus Kristus er det Ord, der skaber liv af døde,
så ny blir himmel, ny blir jord, en verden grøn af grøde.
Kom, Jesus, snart,og gør det klart:
den morgenstund, du kommer, da gryr en evig sommer.

torsdag, september 17, 2009

Og Dog: Høstens Længsel

Jeg tillader mig at glæde mig til det bliver skærsommer igen. Og syrenen blomstrer.

Der driver høduft med krydret vind
Igennem engen en å sig slynger
Og lærken ringer skærsommer ind
mens vilde blomster i grøften gynger.
Gravhøje kroner det grønne land,
hvor skønt fortoner sig sø og strand.

onsdag, september 16, 2009

Box

Forleden snuppede jeg "hæksværdet" og huggede hovederne af en række buksbom. Det var ganske velovervejet. De står langs vort funktionalistiske 70'er-hus, og de var runde. Det var ganske pænt, men med dette hus som baggrund er øvelsen at få haven til at se stram og funktionalistisk ud, samtidig med at jeg uhæmmet propper en masse blomstrende planteansamlinger ind i den.

En dag så jeg et foto af en have til et foredrag, og jeg tænkte bare - jamen for katten da - det er da dét! Der skal da ikke være romantisk-runde buksbom op ad huset. Der skal være buksbom i trimmede, aflange firkanter!

Så nu er hovederne hugget af, og det ser faktisk helt rigtigt ud, omend de ser lidt åbne og småskaldede ud i toppen.

tirsdag, september 15, 2009

Pæoner



Jeg har bestilt nogle rosa pæoner til at friske rosenhækken lidt op med.
'Extra Sweet Pink', 'Pink Dawn', 'Nancy Nora' og 'Miss America'.

torsdag, september 03, 2009

Kvæsurt

Note: Der findes en lille kvæsurt, 'Tanna', som kun bliver 70 cm høj. Den vil være nemmere at styre i urtegården.

onsdag, september 02, 2009

Græskar

Nu kiksede græskar for mig i år, men jeg har planer - altså planer - om at producere en mængde forskellige græskarsorter næste år. Og squash. Græskar er lækre. Der er blå og grønne gule, og plettede stribede og rynkede og bulede, og små og store og kæmpe, og agernformede og fladtrykte og helrunde og turbanformede. En kikuyu-kone ville fornøjes ved synet.
  1. Chicago Warted Hubbard
  2. Vitaminii
  3. Turk's Turban
  4. Waltham Butternut
  5. Mardi Gras
  6. Pinata
  7. Orange NLO
  8. Baby Boo
  9. Golden Summer Crookneck (squash)
  10. Gold (squash)
  11. Kjachik

mandag, august 31, 2009

Citat fra en Videnskabsmand

Jeg føler mig ret enig med Richard Feynman:

"I have a friend who's an artist, and he sometimes takes a view which I don't agree with. He'll hold up a flower and say, "Look how beautiful it is," and I'll agree.
But then he'll say, "I, as an artist, can see how beautiful a flower is. But you, as a scientist, take it all apart and it becomes dull." I think he's kind of nutty. [...]
There are all kinds of interesting questions that come from a knowledge of science, which only adds to the excitement and mystery and awe of a flower. It only adds. I don't understand how it subtracts. "

Paradisiske Æbler

Jeg æææælsker æbler. Her omkring den 1. september går det for alvor løs - jeg ved nok at sommeræblerne er der nu, f.eks. vores store 'Skovfoged' - men langt de fleste modner i september-oktober. I flere år har jeg talt om at pode, og NU tror jeg at det bliver i år. Jeg er lidt hooked på at prøve mange slags, men det er svært at vælge. En umiddelbar top-9 kunne være:
  1. 'Holsteiner Cox'
  2. 'Ringkloster Kammerjunker' (smagen forfriskende sød og vinagtig med svag rosenaroma!)
  3. 'Guldborg'
  4. 'Bodil Neergaard'
  5. 'Discovery'
  6. 'Ildrød Pigeon'
  7. 'Transparente Blanche' (for et tidligt gult æble)
  8. 'Rød Ananas'
  9. 'Gråsten' (selv om jeg får kuldegysninger af lugten)

Jeg vil nok vælge 5 sorter ud og prøve med dem...

torsdag, august 27, 2009

I det store blå bed er det nu blå stormhat og Scutellaria incana der dominerer. Det er meget smukt. Scutellaria kan 100% anbefales - den meget smukke lyse grålilla farve er et hit, og de står meget rankt og blomstrer smukt og længe - og nu! Buy today!

Derudover har jeg et projekt med at plante nogle lyserøde pæoner ind i rosenrækken. Jeg gravede et ældre eksemplar op idag og delte rodstykkerne lidt ud, men jeg ved ikke om de mange mindre knolde vil være levedygtige.

Trillebøren er punkteret, og det er noget skidt, for lige på dette tidspunkt burde den trille rundt i haven og være med til at klippe afblomstrede stauder af, og trimme buksbom-geometrier.

Plænen er smukt grøn med et meget trendy mønster af Skovfoged-røde pletter. Børnehaven og genboen er heldigvis aftagere; resten må gå i komposten når trillebøren er klar igen...

Tomaterne er begyndt at give lidt - det er 'Stupice' der er klar nu. Resten er sorter med mørke/sorte tomater, 'Dark prince' og 'Black Cherry' bl.a. Det ser ud som om tomater er en af succes'erne i år.

Jeg elsker denne årstid. Græsset er nærmest lunt om morgenen når man tripper derud med bare tæer og hundehvalp. Gid at det varer rigtig længe i år før det bliver smat-regnvejr.

onsdag, august 19, 2009

Når Haven Efterlades...

Når haven overlades til sig selv og andre indbyggere, sker der mange ting. For eksempel æder sneglene squashplanterne, kållarver æder kålplanterne, og stikkelsbærdyr æder alt løv på stikkelsbærbusken. En hortensieplante i en krukke er visnedøden nær, og pærerne falder af på nær én. Filippa-æblerne bliver næsten alle ormstukne. At der er sindssyge mængder af jakobsstigefrø lige klar til at flytte ud i verden! Sådan er der så meget.

Når man kommer tilbage, ser man mange ting. For eksempel at hindbær er godt nok, men de overtager køkkenhaven og må ud. At boysenbær aldrig bærer noget, så den må flytte på landet med hindbærrene. At rosenbedet egentlig kunne trænge til en pæonforstærkning, og at den lyserøde pæon i urtegården er blevet for stor og må flytte sammen med dem. At det espalierede blommetræ som altid ligner møg og bærer én blomme - ud!

Buksbombuskene skal klippes til firkantede "bænke"; det glæder jeg mig til. Næste år vil jeg købe et alu-plantebord, og så vil jeg så 10 forskellige slags græskar og sælge dem på markeder...

lørdag, august 08, 2009

Monster

Så er man begyndt at samle Skovfoged-æbler op fra plænen... Alle de ormstukne eller rådne falder nu. I det store bed er scenen nu domineret af mægtige 2½ meter høje blå stormhatte, med 'Transparent' som diskret mellemspil. Det er blevet et monsterbed, mere end jeg måske havde tænkt mig det, men nu kunne jeg ikke ønske mig det mindre. Alle stauderne er simpelthen blevet høje. Jeg har nok kongerigets højeste geranium og sibirisk iris, f.eks. - Monsterliljerne (orienpets) er også fine, og de dufter vidunderligt. Nat eller dag; opholder man sig i haven står man sommetider i et svagt vindpust fyldt med liljeduft. Men plantede jeg ikke tre løg? Jeg ser kun to. Jeg håber ihvertfald at de trives og bliver endnu større næste år...

søndag, juni 21, 2009

Spændende purpurgrønkål og purpurrosenkål er plantet; bare sneglene nu ikke er for hårde ved dem. Ligeså tre forskellige spændende tomater; de er bundet op i snore, og så håber jeg at vinden ikke rusker for meget. Jeg skal også have udplantet småplanter af sommerasters og Cosmos.

Her på bordet står to afskårne blomster af nikkende løg, Allium cernuum. De er meget, meget enkle og meget, meget smukke. Gå ud og køb dem idag.

fredag, juni 19, 2009

tirsdag, juni 16, 2009

The Big Ones

Jeg har sået græskar og squash for 3. gang - det skal åbenbart være svært i år. Jeg tror ikke engang man kan købe squashplanter og græskarplanter i plantesupermarkederne - det ville ellers være et hit, trot jeg, hvis man kunne stå og vælge mellem planter der får furede blå græskar, små glatte orange græskar, Dill's Atlantic Giant, et cetera.

Måske skulle jeg lave en bod næste år, udenfor, med et udvalg.

Ja, altså, hvis de kunne spire for mig.

Måske skulle jeg overveje en mistbænk igen.

fredag, juni 12, 2009

Aquae Diluvii

Det er syndfloden. Borgermåleren i Hillerød siger 88 mm siden i går aftes, og den officielle i Sjælsmark siger 72 mm.

Jeg har plantet halvdelen af de røde tagetes ud. Det er sært; sidste år havde jeg appelsintagetes, og de var helt uberørte af snegle. Disse her - dem er sneglene efter. Sådan en snegl kan spise 1½ tagetes-småplante på et døgn. Jeg har været ude og drysse blåkorn omkring.

torsdag, juni 11, 2009

Samlermani, Sæsonen 2009

Årets samlermani er nogle små skarpe til krydderurtehaven: Kinapurløg, Estisk rød slangehvidløg og Norrlandsløg. På ønskelisten er også ramsløg.

mandag, juni 08, 2009

"Bornholmeren"

Nu er der flyttet en bornholmer ind i haven. I en krukke. Det er selvfølgelig en bornholmsk figen, et stort ønske for mig at have i gårdhaven. Der står i kilderne at de ofte bærer mere når de står i krukker; de er så også lidt mere vintersarte. Planen var at stille den tørt under et udhæng om vinteren, inde i det inderste hjørne ved huset. Så får vi se hvordan det går...
 
Site Meter