Winter, Begone...

Så er det nu vi sparker vinteren ud! Ud og feje fliserne, rive bedene, klippe, beskære og i det hele taget gå amok. Egentlig ikke så meget for havens og planternes skyld, som for vores egen. Den skal drives bort, skal den, med alle de udrensningsprocedurer og regndanse vi kan mønstre! Bort, bort, bort! Ud af mit hus, ud af min have! Løft dig fra græsplænen, vinter, at vi kan få det grønne græs igen. Løft dig fra jorden, vinter, at vi kan få staudekuplerne igen.

Jeg rumsterer pludselig rundt efter de allerede indkøbte frøposer, bare for at kikke på dem. Jeg kikker pludselig med genopvakt interesse på de gamle spirekasser, revnede, støvede og edderkoppespind-indsvøbte ude i skuret. På planteskolen ved de heller ikke helt hvad ben de skal stå på - der er hornvioler, stedmoder og Helleborus en masse, men i dette gab imellem vinter og ægte forår må vi alle bare stå og stampe lidt i jorden af utålmodighed. Også planteskoleejeren, der glæder sig til at roserne rykker ind i uge 12.

I trangen efter at se lysegrønne spirer gro op af sort muld, investerede jeg i tre buttede, mørkebrune Begonia-knolde af typen hvid, dobbelt. Og ved I hvad? Jeg ved ikke om det overhovedet gi'r mening for andre end mig selv, men jeg har pottet dem indendørs i en dejlig stor blåglaseret krukke, og nu kan de stå i bryggerset og komme igang. Og hvis foråret viser sig køligt - mon ikke de så godt kan klare at holde os med selskab herinde mens vi venter.

Begone, winter, begone.