Engelske Haver

Hvad har de i de engelske haver som vi ikke har her i Danmark?

Sunken garden - hvem gider at grave en have ned?
Walled garden - vi har ikke mange mure omkring haverne her i landet!
Bog garden - en sumphave? En myggefarm? Nej tak.
Secret garden - en hemmelig have - ærlig talt, hvem har så meget plads?
Knot garden - en have med et knudemønster af forskelligt farvede buksbom. Hvem har tid til det?

Nå, spøg til side. Har I set den clematis der hedder 'Freckles'? Det er en genfødt Helleborus, det siger jeg jer.

Fejlslagne Forsøg

I vores have er vi begavet med en afgrænset "arbejdshave" - det er der hvor der er skur og brændeskur, en lille krydderurtehave og et lille stykke køkkenhave, og et plantebord. En ven var på besøg forleden og udbrød, "And this is where the magic is done".

Næx. Det er der alle de fejlslagne projekter og forsøg finder sted! Og der er mange. Af de seneste kan jeg nævne Primula c. 'Noverna Deep Blue', frø fra Thompson. Nogle af dem spirede, og så døde de (mug?).

Eller den hele kasse med forskellige (dyre) Helleborus-frø. Der er da noget der spirer nu, men der er mindst 85% chance for at det er ukrudt. Mindst.

Hosta-frømix forrige år: Ikke en eneste Hosta-spire.
Campanula media: Ikke en eneste spire.
Achillea: 2 planter som var hvide, ikke hindbærfarvede.
Digitalis alba: 100 frø sået, samlet udbytte 3 planter.

Der er vist ikke nogen grund til at fortsætte opremsningen! Det positive er dog at man lærer at finde de frø og planter som man kan. Som trives i éns jord, og som man har flair for. Så bliver spildet - håber jeg da - mindre med tiden.

'Betty Corning'

'Betty Corning' er en Clematis af viticella-gruppen. Jeg fandt den fordi jeg en dag simpelthen søgte på Google efter ordene "most beautiful clematis", eller noget i den stil. Så dukkede den frem.

'Betty Corning' blev fundet i 1930'erne af Betty Corning. Hun havde en charmerende, rig og ombejlet og succesrig mand, men så ikke meget til ham, og begravede sig i interessen for sin have.

Den er beskrevet første gang som : "A dream ornamental: a summer-long bloomer with a profusion of large, fragrant flowers...easy to cultivate, hardy in winter, able to withstand drought."

Den er langlemmet og kan blive 3½-4 meter høj, men ikke for tung i toppen. Den er duftende, med de yndefulde typiske 4-6 cm viticella-blomster. Farven varierer med vejret, men den er generelt lyslilla med en hvidlig stribe. Den er bestilt hos Flemming (ClematisDanmark), som kun havde en bette stikling, men som venligt skrev: "Jeg kan godt forstå, at du er lun på Betty Corning, så jeg synes, vi skal lade den vokse til. Selv om der er andre, lignende substitutter, så må jeg erkende, at der kun er én Betty Corning. Jeg kontakter dig når det er tid."

Det er vigtigt at have noget at drømme om, og det er godt at ha' noget at glæde sig til, så jeg vil drømme om og glæde mig til store-Betty.

Hun vil sikkert gøre en vidunderlig figur i en buket med violfrøstjerner...

Pralebed!

Mit "pralebed" er faktisk fantastisk. Det siger jeg ikke for at prale...men det er utroligt driftsikkert og dejligt over en lang periode. Farverne matcher perfekt, som de skal i et pralebed. Opskriften er ganske enkel. I baggrunden står storkonvaller; i forgrunden står Geranium phaeum (arten) mellemplantet med sortrøde tulipaner. Der er mest 'Queen of Night', som kommer igen i det mindste i nogle år, og i år er der også 'Burgundy', en liljeblomstrende tulipan som er lidt friskere i farven. Som sagt, perfekt farvematch.

Hosta og 'Non-Hosta'

For mig er hostaer interessante i to grupper.

Der er de rigtig store hostaer, der står som "møbler" i haven.
Hosta sieboldii, som vistnok er den vi selv har stående, er en mægtig skulptur: En kunstinstallation der udvikler sig fra grøngrå linierede kræmmehuse nede ved jorden, til enorme flader af sølvlysende blade i mandshøjde, til efterårets lysende gule blafrende flag på stang.

Så er der de mindre, som jeg egentlig synes er tæske-uinteressante, sådan rent havemæssigt set. Men jeg synes at de er meget interessante i buketter.

Jeg hører helt klart til dem der foretrækker hostaer med et blågråt skær; andre foretrækker de friskgrønne.

Seneste installationer til haven er hosta 'Spilt Milk' og hosta 'Praying Hands'. De bliver begge to cirka 50 cm, så jeg falder da ikke lige over dem, selv om de hører til smågnallingerne blandt hostaer.

Ukrudt

Årets ukrudt er hyrdetaske og ærenpris. Det vrimler med dem. Det er skægt, det er meget typisk for i år, og jeg kan slet ikke huske dem fra sidste år.

En anden fjendeoplevelse: Jeg har lige fjernet 40 små grønne larver fra vores lille nye tre-pinds-stikkelsbærbusk. De var ret godt camouflerede, men jeg kunne jo LIGESOM GODT SE at der kun var bladribber tilbage på det meste af busken! Det er OK at der bliver spist lidt af bladene på vores planter her, men man skal dele, skal man. Små bæster.

De er så blevet indsamlet og kogt. And good riddance to them.

Til gengæld er der ikke mange af vores lækre spanske-, kælder- og agerslimvenner derude. Endnu.

Handyman (ikke)

Jeg havde fundet græstrimmeren frem og fået viklet de der tåbelige pisketråde på plads. Gik så glad rundt og fjernede græstotter fra kanter overalt. Også under den nye hæk. Men tror I så ikke at sådan en græstrimmer nemt lige kan ring-afbarke en hækplante sådan lige på en studs? Jo, det kan den godt! Heldigvis opdagede jeg det, så kun to hækplanter er ramt dødeligt, men man kunne lige have set mig gå turen langs hele hækken og aflive hver og én hækplante.

Ærgerligt alligevel med de to. De klarer den helt sikkert ikke.

Vores nye rhododendron (inkarho) 'Dufthecke' blomstrer. Den er meget køn i blomsten - rent hvid med grøngule pletter i svælget. Udenpå er den på fotos lyserød, men ikke lige hjemme hos os. 'Dufthecke' er speciel ved at den dufter, og det er ikke blot reklame. Den dufter ikke stærkt som visse azalea, men den dufter klart og tydeligt og dejligt. Bladene er ikke de kønneste blandt rhododendron-blade - de er aflange og uregelmæssige i formen og ser lidt "vilde" ud, men det gør egentlig ikke noget. Den er hermed stærkt anbefalet.