Mens Vi Venter på Storm

Mens vi venter på morgendagens måske-storm, og mens mørket allerede er faldet på, og theen trækker, vil jeg for en gangs skyld drysse en løs post ud på zone8a.

Hver gang der bliver stormvarsel, kikker jeg ud på naboens kæmpestore og lidt møre piletræ. Jeg holder virkelig meget af det træ - stort, smukt, susende, og morgenlegeplads for egern - og vil ikke af med det. Men hvis det falder denne vej, skal vi bygge et nyt hus...

Jeg var henne og henne mine to nye træpæoner idag. En af pæoneksperterne fra paeoneksperten.dk bor nemlig her i byen. Jeg havde bestilt en hvid rockii (med de berømte auberginefarvede pletter) og en sortrød. Den flinke pæonekspert forærede mig en tredie pæon, som havde været en fejlfarve. En to-be-Hatsugarasu, der var faldet ud i en lilla farve. Dejlig overraskelse. Så i morgen skal jeg hen og hente et par spande gammelt hestemøg til at grave ned med dem.

Der er længe til forår, men når den kommer, så forbavses jeg tit ved at se de første bier og insekter dukke op om blomsterne. Her er en smuk film om bestøvningens fine samspil.

God weekend...

The Long Wait

Jeg venter.
Tålmodigt, som kun en plante-nørd kan vente.
På to træpæoner.
Den ene er den dunkleste dunkelrøde, fyldt, med fyrre kronblade.
'Hatsugarasu' - "den første krage".
Mon de ankommer i år?

The peony blooming
no other flowers
can be seen.

[Kiichi]

Om Havtorne og Heste

Her er noget som jeg ikke vidste - om havtorn. Læs lidt videre og se hvad.

Danskernes syn på busken havtorn har på meget, meget kort tid ændret sig fra "unyttigt strandbuskads" til "hellig afgrøde". Ihvertfald tæt på, når vi er inden for det nye nordiske køkken. Havtornebær er, synes jeg, både smukke og specielle. Deres smag har en karakteristisk "fad" komponent som man skal vænne sig til, men faktisk sidder jeg her og tænker at havtorn og passionsfrugt har visse fællestræk. Måske ville marengs med flødeskum og syltede havtorn være en fin kombination. Og så indeholder de en stor mængde c-vitamin. Hvilket næsten er nok til at gøre dem til "hellig afgrøde" i Danmark :).

Busken Almindelig Havtorn hedder på latin Hippophae rhamnoides. Hippophae betyder "hest, skinnende" og rhamnoides betyder "som ligner Rhamnus". Rhamnus værende slægten Korsved.

Skinnende hest? Hvor hulen kommer den skinnende hest ind i billedet? Det var det jeg ikke anede. Den skinnende hest er - Pegasus. Den spiste nemlig havtorn. Internettet kan ikke beslutte sig for om Pegasus yndede bladene eller bærrene, men legenden fortæller at indtagelsen af havtorn var grunden til at Pegasus kunne flyve.

Nu ved du det også. Og nu glemmer du det aldrig! Muhahahaha!

Sidste dag med Muldsorte Fingre

Idag var vist sidste dag med sorte negle i år. Idag var vi en stund i haven. Pludselig var der alligevel nogle enkle gøremål der lokkede derude.

At slå græsset - og bladene på plænen - for sidste gang med højt skær. At flytte nogle havemøbler ind. At rive blade sammen. Sætte et par poser sorte tulipaner - 'Anthraciet' og 'Queen of Night'. Plukke æbler ned i en flamingokasse og dække med aviser.

Jeg var lidt sent på den med at plukke Belle de Boskoop-æbler ned - de fleste var faldet af sig selv. I år var der også en fin lille høst af 'Ananas Reinet' der blev plukket og gemt. Jeg er meget spændt på at se om det er lige så hårdført et gemmeæble som jeg tror. Det er et meget gult, meget fast og kompakt lille æble.

De sidste highligts i haven? Der står stadig nogle mørkerøde løvemund, en enkelt 'Astrid Lindgren' og Aster frikartii 'Mönch' og blomstrer. Men...

Mørk er november og løvfaldet slut
Vandet begynder at fryse.
Lyset fra løvet og blomsterne slut
Da må vort hjerte selv lyse.