Somme tider frygter vi efteråret. Vi frygter når bladene falder af og efterlader grenene sorte og triste; vi frygter forfaldet og det våde, brune, sammenfaldne staudebed. Vi frygter den slaskende regn og vinden - og vi frygter mørket. Så når rønnebærrene bliver røde, gyser vi på forhånd: Nu er det snart efterår, sommeren er slut, og det glæder jeg mig ikke til.
Når man forventer noget dårligt, er det nemmere at blive positivt overrasket. Og så sker der det, at efteråret overrasker positivt. Vi husker lige pludselig at der er noget med brombær- og æbletærter; med smukke efterårsdage i skoven; med det rare lune tørklæde fra sidste år. Og ikke mindst bliver vi overrasket af farverne. Hjertetræet og tempeltræets knaldgule farve, de japanske ahorns dybrøde blade, den varme, orange farve fra græskar og japanske lygter.
Det luner alligevel - efteråret.
Mine fotos er fra en tur på et schweizisk tirsdagsmarked. Der var gode oste, fantastiske surdejsbrød, alle efterårets vidunderlige grøntsager. Der var japanske lygter og piggede agurker og græskar i alle former og farver. Og selvfølgelig var der ristede kastanjer...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar