Jeg har tit følt at min have var noget permanent og langsigtet.
At min have - dvs. den have jeg varetager - er meget ældre end mig og som rækker meget længere ind i fremtiden end jeg. På den måde er føles min have nærmest evig.
Men i går, mens jeg spadserede en sen aftentur langs skovlinien, faldt det mig ind at en have i virkeligheden er en skrøbelig ligevægt. Hvis den ansvarlige gartner forsvinder og efterlader haven til sig selv, går der kun tre år - så er haven blevet til noget andet. Der ville være vokset små træer og hasselbuske op. Hækken ville være blevet vild. Flisebelægningerne ville være fyldt med planter. Og så videre.
Så en have er en skrøbelig ligevægt. En unaturlig ligevægt.
At holde en have på punktet er at udføre et stykke arbejde op imod funktionen S: entropien.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar