Skvalderkål er en ærlig fjende. Hadet af rigtig mange af et ærligt hjerte. Jeg slås en del med den, men jeg har faktisk et dårligere forhold til snerler, springbalsamin og - oh skræk! - snebær - end til skvalderkål. Henholdsvis upålidelige, luskede og grimme.
Skvalderkål (Aegopodium podagraria) er en ret nydelig plante, med et smukt grønt fingret løv og en luftig hvid sommerblomstring a la vild kørvel. Podagraria for at være brugt mod - podagra. Første gang jeg overvejede pynteværdien af skvalderkål var i en lille amerikansk bjergby, Breckenridge, hvor man tilplanter byen med vild flora. Her var der plantet brogetbladet skvalderkål, og det så rigtig pænt ud. De brogede planter så også tilstrækkeligt svage og truede ud til at man kunne holde af dem!
Men vi slås. Jeg har konstant årvågenhed. Ved eftertanke i haven tror jeg faktisk at mit gravsted til sin tid skal tilplantes med skvalderkål (Aegopodium podagraria 'Variegatum'), og på gravstenen skulle der stå: Skvalderkålen vandt - men først til sidst...
1 kommentar:
Indrømmet, den er smuk, den hvidbrogede, men jeg er nu ikke sikker på, at den kommer ind i min have. Jeg har rigeligt i den grønne. Mere end jeg kan spise, men heldigvis ikke mere end jeg kan holde den nede.
Bedste sommerhilsner
Birgitte
Send en kommentar