fredag, maj 21, 2010

Småplanter med Posten



I dette vejr gror alting som besat. Perfekt til at potte småplanter ud; der er succes straks efter udplantning og degror videre som besatte. Idag var det de nyankomne småplanter fra odenia.dk (tidl. rybegarden.dk). Jeg har impulsivt indkøbt to sæt edderkoppeplanter (Cleome
) til det store staudebed - som forkantsfyld og som duftplanter. Desuden bestilte jeg nogle Ipomoea-planter med purpurfarvede hjerteformede blade - til en krukke. Disse små planter i "plugs" er af meget stærk kvalitet. Det var de også sidst jeg købte hos firmaet. Man potter dem om en enkelt gang, og på trods af den lille rod-plug er de ekstremt hurtigt igang.

Ipomoea "Sweet Heart Purple" (foto) er en "sweet potato" - sød kartoffel - bare med purpurfarvede blade. Den kommer til at stå som en meget bemærkelsesværdig bladplante, håber jeg...

Ingen kommentarer:

 
Site Meter