lørdag, december 19, 2009

Snedyner Skal Luftes

Jeg har været ude og stryge de tungeste snedyner af buskene. Ellers knækker grenene simpelthen. Flere af buskene var ganske nedbøjede, blandt andet min sommerfuglebusk (Buddleia davidii 'Dark Knight'). Den skal ganske vist beskæres helt ned til sokkeholderne alligevel, men først når vinteren er ovre. Jeg fik slet ikke nydt de mørkelilla klaser med vanilleduft - og de påsatte sommerfugle - i år, men uhm, så kan jeg da tænke lidt på det nu.

Ingen kommentarer:

 
Site Meter