Og Dog Vi Længes

Det dufter lysegrønt af græs i grøft og mark og enge.
Og vinden kysser klit og næs og reder urtesenge.
Guds sol går ind i krop og sind,
forkynder, at nu kommer en varm og lys skærsommer.

Hør fugletungers tusindfryd fra morgen og til aften!
De kappes om at give lyd, der priser skaberkraften.
Hvert kim og kryb i jordens dyb
en livsfryd i sig mærker så høj som himlens lærker.

Se, blomsterflorets farvepragt gør alle ord forlegne.
Kong Salomon i kroningsdragt misundeligt må blegne!
Alt smukt, vi ved, al kærlighed,
den mindste fugl og lilje er, Gud, din skabervilje.

Ja, du gør alting nyt på jord, en sommer rig på nåde.
Men klarest lyser dog dit Ord af kærlighedens gåde.
Alt kød må dø, hver blomst blir hø.
Når vissentørt står floret, da blomstrer evigt Ordet.

Ja, Jesus Kristus er det Ord, der skaber liv af døde,
så ny blir himmel, ny blir jord, en verden grøn af grøde.
Kom, Jesus, snart,og gør det klart:
den morgenstund, du kommer, da gryr en evig sommer.