onsdag, september 16, 2009

Box

Forleden snuppede jeg "hæksværdet" og huggede hovederne af en række buksbom. Det var ganske velovervejet. De står langs vort funktionalistiske 70'er-hus, og de var runde. Det var ganske pænt, men med dette hus som baggrund er øvelsen at få haven til at se stram og funktionalistisk ud, samtidig med at jeg uhæmmet propper en masse blomstrende planteansamlinger ind i den.

En dag så jeg et foto af en have til et foredrag, og jeg tænkte bare - jamen for katten da - det er da dét! Der skal da ikke være romantisk-runde buksbom op ad huset. Der skal være buksbom i trimmede, aflange firkanter!

Så nu er hovederne hugget af, og det ser faktisk helt rigtigt ud, omend de ser lidt åbne og småskaldede ud i toppen.

Ingen kommentarer:

 
Site Meter