Hvori ligger en haves sjæl?
Man tror at det er i træernes grene, i blomsternes farve og duft, i ganglinierne, det velovervejede design.
Nu ved jeg, at sådan er det ikke.
En haves sjæl udgøres af de skabninger der færdes i haven til daglig.
Man ser at der er luget eller klippet af en usynlig hånd.
Man ser de efterladte redskaber, sporene efter leg eller færden, kradsespor i staudebedet.
Vores spaniel har forladt os og er nu i en anden Have. Jeg har aldrig, før nu, tænkt over at vores have i høj grad var hans have. Han var dens største bruger; den var hans sikre og uudfordrede territorium og han herskede over den med naturlig selvfølgelighed.
Nu er haven uhyggelig og stille. Den mangler sjæl.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Føler med dig, når man mister et kært element af ens liv er det som om alting lidt mister karakter og ses i et nyt lys - hvilket jo ikke altid er dårligt for man kommer til at tænke på hvad det er som virkelig tæller.
Tak for kikket ind i den verden og din have.
Hej igen, Karen. Jeg har altså først idag opdaget at der var andre der læste med - men det er helt utroligt hyggeligt. Jeg kikker også på din side.
Send en kommentar