Jeg holder frygtelig meget af pæoner, og et af mine tidligste minder er - som 3-4-årig - at naboerne havde en pæonhæk i haven. Nu har jeg selv pæoner - en stor og ny lykke. Jeg vidste ikke at pæoner åbner sig om morgenen og lukker sig om aftenen. Det er også ganske svært at se på de helfyldte pæoner, men jeg har fået en enkeltblomstret: 'Lotus Queen'. Kronblade som letkrøllet silkepapir; den er ganske bedårende. Egentlig også en smule vulgær. Paradoksalt nok er det fordi blomsten virker så stor - fordi den er enkelt. De dobbelte er jo lige så store; og dem vil jeg ikke kalde vulgære. Yppige og overdådige, måske, men ikke vulgære.

'Lotus Queen', beskrivelse: "An outstanding white single that shows up well in your garden. Pure white upstanding petals, enfold soft cream stamens, giving the flower a delicate appearance. The healthy mid green foliage completes the picture. Peonies of this type are of wonderful value in a perennial border."

En anden ny pæon der er flyttet ind fornylig er 'Kelway's Glorious'.

Beskrivelse: "Kelways Glorious is considered one of the best double white peonies. The nicely shaped plant carries enormous blooms sometimes with crimson streaks on the outside petals. Kelways Glorious is midseason with a powerful rose like fragrance."

Jeg synes nu at beskrivelsen dér lige så godt kunne dække 'Festiva Maxima', og faktum er at der nu står en 'Gardenia' og en 'Duchesse de Nemours' og en 'Immaculée' i bedet og blomster, og der kan ikke ses forskel. Til gengæld dufter de meget forskelligt.