søndag, maj 01, 2005

Jordtemperatur II

Jordtemperatur hér: 7,6.
Jordtemperatur Lolland og Sydsjælland: 10,4.

Sig mig engang, virker det termometer i Sjælsmark overhovedet???
Jeg skummer simpelthen på bidslet efter at så salat!

I mellemtiden er der fældet to træer her i haven - de sidste, det lover jeg, i de næste 5 år! En hængebirk er faldet for at give naboerne sol, og en slank gran fordi den var blæst skæv i januarstormen. Hvor er birketræer smukke! Ren hvid bark og kønne blanke brune kviste. Der er således nok at lave; brændekløvning for eksempel! Desuden skal Marie have en "balancegang" af birketræets stamme.

Jeg er ved at hærde alle mine dahlia og alle mine Armeria-småplanter. De får lov til at stå ude om dagen, hvis det er stille og ikke for solrigt vejr. Om nogle dage stiller jeg dem ud permanent. Eneste problem er ivrig hund og pilfingret barn. Jeg ser for mig i ånden at Marie en dag har "luget ukrudt" på mine 40 Armeria 'Joystick White'. De vil derfor blive stillet på plantebordet i køkkenafdelingen.

Ingen kommentarer:

 
Site Meter