Roser i Februar

Måske burde man slet ikke tale om roser i februar, for man får næsten helt ondt i hjertet af det. På den anden side er det vel ikke helt skævt, for nogle af dem står nu derude med det fineste grønne løv.

Der er noget sært ved roser - de ender ofte med at være stjernerne i haven, selv for folk der ikke er så meget for roser. Jeg er ikke selv glad for roser i almindelighed, men de gamle aristokrater har fået krammet på mig. Det begyndte med en 'Jacques Cartier' da jeg var teenager, og er nu begyndt igen i mit nye haveliv med en 'Rose de Rescht'.

For dem der ikke har lidt under min adfærd i de tre-fire måneder sidste år hvor jeg tegnede rosenbed, så er her listen over indholdet af mit Portland-rosenbed:

3 stk. 'Blanc de Vibert'
3 stk. 'Jacques Cartier'
3 stk. hvid 'Jacques Cartier'
3 stk. 'Rose de Rescht'
3 stk. 'Salet'

'Salet' er en mosrose, men den kom med på en god anbefalig. Jeg ved dog ikke om dens væksform bliver helt forkert sammen med de andre som er mere kompakte; i så fald bliver 'Salet' nok bortadopteret.

Det har været diskuteret om den 'Jacques Cartier' man kan købe idag retteligt er 'Marchesa Boccella', men den er lige smuk og sund af den grund.

Så nu står de derude i sne til knæene, og man får helt ondt i hjertet af længsel efter at se den første blomstring til juni...