Vinteren lærer os at være beskedne og ydmyge. Det er de smaa effekter vinteren pynter sig med. En lille dut grønt på en vissen pind. En brun streg og en grøn stjerne. Så enkelt kan det gøres.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Skal vi vandre ned i Haven til det gode tyste Bord / midt paa Plænen under Asken, hvor i Skjul saa mange Gange / jeg har siddet lunt og lyttet til den sommervarme Jord / munter med min slukte Pibe, medens Mulmet rundt om gror / Skumringsstunder, lune Aftener, Nattetimer / Har du set, at det nye Skud paa Rosen, det har skudt igen i Dag? / Stryg en Tændstik og se efter. Se, vor Have er beredt / Selv i Mørke har vi Roser, selv i Tavshed Velbehag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar