Nytaaret nærmer sig og der er tyst og taaget i min zone 8a-have. Alt synes at være i dvale - selv mine fire nye Helleborus niger, som putter sig under blade og sne i dunkelheden under to kristtjørne. I virkeligheden er det kristtjørnens aarstid nu; som Danmarks eneste ikke-løvfældende løvtræ er de
netop nu det smukkeste islæt i haven.
Med sneglene, de sataner, er der vaabenhvile som det kunne været ved Vestfronten i 1915 - naar vejret bliver bedre vil vi slaas igen, og demarkationslinien vil ikke have flyttet sig. Jeg overvejer at overgaa til en 'policy of containment' og opsætte et jerntæppe, saa jeg i det mindste kan have lidt salat i fred for dem.
Velkommen til denne grønne plet på nettet. Klimaet er venligt.
mandag, december 27, 2004
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar