Jeg har haft have i mange aar. I bogreolen. Jeg vil ikke sige at det kan anbefales i forhold til "the real thing", men det er anderledes. Indenfor fylder éns virtuelle haveliv en lille hyldemeter, og der er plads og tid til at teoretisere og kloge sig. Saa faar man en have, og dermed halen paa komedie.
Netop derfor er det faktisk meget pædagogisk at vi her på disse breddegrader tvinges til en periode (læs: midvinter) med refleksion over aaret der gik, med fejltagelser, uventet succes og uventet fiasko. Og saa kan man ogsaa for en stund vende tilbage til biblioteket - det lille eller det store - for at genopfriske fakta og finde ny inspiration.
Jeg har netop haft Terence Conran og Dan Pearsons "The Essential Garden Book" til hjemlaan. For saa vidt er det en udmærket bog, med praktisk og overskuelig gennemgang af emner, for eksempel hegn og belysning. Men fotosiden har én stor fejl - den er for æstetisk. Den er for milliardær-æstetisk. For 99,9% af os haveejere er havebrug "det muliges kunst" - man arbejder med hvad man er givet, og ofte er man givet et lidt almindeligt hus eller et trist hegn, uden midler til at rive det hele op med rode og begynde forfra med en hot arkitekt hhv. hot havearkitekt. Det betyder ikke - nænæ, kære læser, så bastant er jeg heller ikke! - at havebøger kun skal indeholde socialrealistiske havefotos. Jeg mener blot, at hvis billeder ment til at inspirere er milevidt fra virkeligheden, så kan man ikke omsætte dem til noget brugbart. Og saadan maa det være for os med hus og have, men uden mexikansk milliardærhus, engelsk manor eller new yorksk tagterrasse.
Der gives herfra et tg minus til de herrers kaffebordsbog. Næste bog i læserækken er Piet Oudolfs "Designing with Plants". Mere om den senere...
tirsdag, december 28, 2004
Fugle og Fæ
Jeg har været ude og sætte to nye redekasser op til fuglene. De to gamle var af typen "udhulet stykke birkebrænde" og var vandtrukne og møre. Egentlig har jeg her i efteraaret tænkt paa selv at snedkerere nogle små spøjse huse i kække farver, men da jeg gerne vil have mange redekasser ville der blive for meget nisselandskab over det. Valget faldt på birdboxcompany.com. Deres kasser er diskret grønbrune, de holder i 10 aar, de er lette og stærke og nemme at rengøre, de har rovdyrspærre, indvendig "trappe" og forskellige hulstørrelser til hver kasse. Og saa kommer de med posten som et udstanset samlesæt til at folde selv! Dansk design og patent. Jeg synes at det er et fikst koncept. (Fodnote: Har absolut ingen interesser i selskabet).
Hunden måtte finde sig i at skulle donere to store haandfulde pels til at lægge en blød bund i kasserne. Jeg fortalte ham ikke at han blev børstet for fuglenes skyld. Fugle skal slaas og holdes nede, mener han. Solsortekluk i haven kan ihvertfald faa slumrende hund til at vaagne. Og da maa jeg leve med at haven ikke er min alene - at hunden ogsaa har sine store glæder ved den - og hvis en af hans store glæder er at accelerere bagom rhododendronerne i haab om at overraske henholdsvis egern og kat, saa maa jeg vel leve med at i det mindste nogle af mine gammeldags pinseliljer trædes under fode. Det samme gælder hans efterfølgende stolte "her-kommer-jeg"-trav hen over en forsamling af 40 nye hvide botaniske krokus 'Snowbunting'. Jeg haaber at de smaa 'snespurve' trods alt kan mønstre en blomstring. Naar jeg ser paa deres små blege kræmmerhuse der allerede er oppe, synes foraaret ikke at være saa langt borte - for fugle og hunde og mennesker.
Hunden måtte finde sig i at skulle donere to store haandfulde pels til at lægge en blød bund i kasserne. Jeg fortalte ham ikke at han blev børstet for fuglenes skyld. Fugle skal slaas og holdes nede, mener han. Solsortekluk i haven kan ihvertfald faa slumrende hund til at vaagne. Og da maa jeg leve med at haven ikke er min alene - at hunden ogsaa har sine store glæder ved den - og hvis en af hans store glæder er at accelerere bagom rhododendronerne i haab om at overraske henholdsvis egern og kat, saa maa jeg vel leve med at i det mindste nogle af mine gammeldags pinseliljer trædes under fode. Det samme gælder hans efterfølgende stolte "her-kommer-jeg"-trav hen over en forsamling af 40 nye hvide botaniske krokus 'Snowbunting'. Jeg haaber at de smaa 'snespurve' trods alt kan mønstre en blomstring. Naar jeg ser paa deres små blege kræmmerhuse der allerede er oppe, synes foraaret ikke at være saa langt borte - for fugle og hunde og mennesker.
mandag, december 27, 2004
Op under Nytaar...
Nytaaret nærmer sig og der er tyst og taaget i min zone 8a-have. Alt synes at være i dvale - selv mine fire nye Helleborus niger, som putter sig under blade og sne i dunkelheden under to kristtjørne. I virkeligheden er det kristtjørnens aarstid nu; som Danmarks eneste ikke-løvfældende løvtræ er de
netop nu det smukkeste islæt i haven.
Med sneglene, de sataner, er der vaabenhvile som det kunne været ved Vestfronten i 1915 - naar vejret bliver bedre vil vi slaas igen, og demarkationslinien vil ikke have flyttet sig. Jeg overvejer at overgaa til en 'policy of containment' og opsætte et jerntæppe, saa jeg i det mindste kan have lidt salat i fred for dem.
Velkommen til denne grønne plet på nettet. Klimaet er venligt.
netop nu det smukkeste islæt i haven.
Med sneglene, de sataner, er der vaabenhvile som det kunne været ved Vestfronten i 1915 - naar vejret bliver bedre vil vi slaas igen, og demarkationslinien vil ikke have flyttet sig. Jeg overvejer at overgaa til en 'policy of containment' og opsætte et jerntæppe, saa jeg i det mindste kan have lidt salat i fred for dem.
Velkommen til denne grønne plet på nettet. Klimaet er venligt.
Abonner på:
Opslag (Atom)