Forkulturel

Det er så lækkert at have tilsået og mærket alle de forskellige frø. Nu står de i bryggerset og venter bare på spiring. 

'Agnes Smith'

Jeg har tidligere skrevet om reflexa-syrener. (Det var dét med at jeg havde været på natteskud efter et par blomstrende smågrene.) Lidt mindre buske, lidt blankere og mere ægformede blade, lidt mere bløde og afslappede i formen, og lidt mere sommerfuglebuskagtige i blomsterklaserne. Og så en helt vild duft. Ha, og så en ting mere: Ingen vildskud! Jeg troede ikke at de fandtes i andre farver end rødlilla, men... I give you, Ladies and Gentlemen... 'Agnes Smith'. Fås i Danmark på syren-specialplanteskolen i Thisted.

"Sweet pea" eller 'Golden Sweet' pea?

Jeg har også lyst til en krukke med en ært eller bønne. 'Blauwschokker' er jo den klassiske dramatiske purpurært, men jeg har fundet en anden en der er ganske speciel. Det er en gulgrøn mange-tout-ært, der har mauve blomster, lidt ligesom Lathyrus 'Matucana'. Navn: 'Golden Sweet'. 

Eneste overvejelse er at den i givet fald skal bære et skilt hvor der står "Det er DENNE HER der er spiselig." Så at vi ikke begynder at spise en lathyrus der står i en anden krukke...

Fingerbøller

Åh nej.

Der er en dille på vej. 

Jeg kan mærke det. 

Det begyndte med den dér nye Digitalis med de filtede blade - "Silver Cub".

Og nu er jeg kommet til at kikke på Thompson-Morgans hjemmeside (bless their souls, jeg havde ellers droppet dem, fordi der var ringe spireevne i deres frø), og nu får jeg lyst til at så fem forskellige slags. 

Begyndende med denne her, som vil passe vidunderligt ind i Det Blå Bed - Digitalis purpurea 'Dalmation Purple'. 

Ny Fingerbøl?

Jeg har købt en hel del frø allerede. Men et hurtigt kik i "Haven" har afsløret endnu én at overveje - en ny fingerbøl (Digitalis purpurea ssp. heywoodii 'Silver Cub'). Den er hvid og forgrenet og har gråfiltede blade. Rigtig fin og lidt vild i looket. 100 frø, anyone?

Tilbage til haven

Hej! Har I savnet mig? Nej, vel? Nå, men jeg savnede pludselig min lille havejournal her på nettet. Sidste år gik der simpelthen (nyt) arbejde i det hele. Jeg var da lidt i haven, men det var altså rigtig lidt. Jeg håber at det bliver bedre i år. Haven savner mig når jeg ikke er der; og jeg savner den. Det hele begynder at flyde lidt, ukrudt kryber ind, hasselbuske skyder op, kanter begynder at frynse, bede begynder at gå lidt i frø... Haver skal passes.

Ud af vinterhiet!

Åååååh. Godmorgen. Det er vist tid til at strække sig lidt og komme ud af hulen! Nu har det været januar i cirka tre måneder, og havenørden har ligget i hi.

Jeg lå i går - i hiet -og kikkede på englishsweetpeas.co.uk. Smukkeste ærteblomster nogensinde.

Men nu må jeg hellere trække i den røde overall og komme ud og gartne. Der er jo også to murerspande med dahliaknolde derude, Twining's After Eight, og mon de har overlevet?

Mistelten

Jeg er evigt fascineret af mistelten. Dens anderledeshed: En busk i luften; en halvsnylter; en slags skandinavisk hilsen til regnskoven. Designet af planten, også så meget anderledes: Bladene puritansk glatte og læderagtige, matematisk elliptiske, og planten selv et ægte beslutningstræ, hvor hvert stykke kvist bliver til to, som bliver til fire, som til sidst bliver til en kugleformet struktur. Dens lange kulturhistorie. 


Mistel betyder muligvis "gødning", altså f.eks. fugleklatter. Misteldrossel menes knyttet til misteltenen; den er en bærspisende fugl, som godt kan lide mistelbær, og som måske medvirker til at sprede frøene ved at gnide dem af næbbet mod grene. Andre fugle spiser ikke mistelbær, har jeg observeret: Her i haven bliver alle slags bær ryddet af fugle, undtagen snebær og mistelbær. De bliver hængende urørt. 


Enhver ved hvordan en mistelten ser ud, så her er et par fotos jeg tog sidste år på Glyptoteket. Kunstnerisk fortolkning af mistelten i "misteltenrummet". Der er andre end mig der er fascinerede...

Buksbom

Buksbom - som på engelsk hedder "box", og sommetider i medierne bliver kaldt for "buskbom" - kan klippes. Bøgerne siger at det skal ske senest i august, for ellers svides nyvæksten af frost, og de bliver brune og grimme i toppen. 

Det fik jeg ikke gjort. Så nu er spørgsmålet - kommer jeg i have-helvede hvis jeg går ud og klipper dem nu? Alternativet er nemlig at jeg skal se på nogle temmeligt uglede kugler og kasser hele vinteren. 

Hvornår blev du sidst klippet, hr. Buksbom? "Åh, jeg tror at det var et års tid siden."

Åhr, Den Have, Altså!

"I looooove it". 

At ha' have. Men ikke hver dag. Og lige nu har jeg lidt efterårstræthed over den. Jeg nåede kun at fikse halvdelen af flisebelægningen i år; resten ligner skidt. Og køkkenhaven startede med en håndfuld frøposer i smagfuld sammensætning af ferskenfarvet i flere varianter; men halvdelen kom aldrig op, en trediedel performede usselt, og tilbage står nu en enkelt, køn pralebønne i ferskenfarvet, som et monument over en trist ukrudtmark.

Damn. 

Something must be done. 

Konceptet køkkenhave fungerer bare ikke, der hvor jeg har den. 
Så næste år prøver vi et andet koncept: Dahliahave. Og jeg véd ikke om de - med god vanding og gødning - kan præstere et smukt sommer-sensommer-efterårsbillede i køkkenhaven. 

Men hey - det er værd at forsøge! Ny plan, nye planter, nye plantninger.

I loooove it. 

Selv i mørket har vi syrener...

Jeg er en ærlig person. Jo, der findes hvide løgne, eller, hellere, undladelser af meningstilkendegivelser. Men en bøde kan ride mig som en marekat af dårlig samvittighed i flere uger.

Men det sker altså at jeg går på "skud". Vi kan jo kalde det overskudsdeling. En stikling, en blomst, et æble der står ud mod vejen, indenfor rækkevidde - jo, det kan ske.

En sen aften fornyligt gik jeg således aftentur med hunden med en rosensaks i lommen. Det er syrentid, og hvis jeg kunne finde en enorm syrenbusk, hvor man ikke ville savne et par grene, og det er jo snart min fødselsdag. Jeg holder sså meget af sssyrener, min dyrebare. I mørket fandt jeg noget vildt buskads, og derudaf stak nogle grene, med noget der delvist lignede syrener, og delvist mindede om sommerfuglebusk (Buddleia). Dem nappede jeg.

Vel hjemme igen stod jeg med nogle grene med i-hele-stuen-velduftende, rødlilla, åbne syrenklaser, hvor klaserne havde en smuk, hængende profil, nøjagtigt som blomsterne på en sommerfuglebusk. Hvad i alverden var det? Og Google-gættet er, at det er en Rævehalesyren (Syringa reflexa). "Reflexa" betyder vel noget i retning af "afbøjet". Den busk er lige noget for en dufthave-o-man. Og overordentlig smuk, netop fordi den er blødt buet.

Et must-have.

Lonicera

Jeg er en duftoman. Og hvem er ikke det? Jeg kender ikke nogen mennesker der ikke holder af dufte, og ikke lader sig påvirke af dufte, eller kommenterer dufte. Om det er dufte af stegt kød, tagetes, smør, røg fra et bål, popcorn, eller parfume - vi reagerer på dem. Når det gælder haven, ville jeg nok i virkeligheden helst også fylde haven med duft. Jeg kan næsten ikke få for meget. Tænk hvis det var muligt at stå midt i en koncentreret duft af ærteblomster eller kaprifolie? 


Med hensyn til kaprifolie, så har vi ikke haft nogen her i haven. I sommerhuset, derimod, findes der i underskoven mange små vilde kaprifolier; og hvor vidunderligt er det ikke at møde sådan én om aftenen, i skumringen, når man går på plantagevejene med hunden... 


Men da der blev en plads ledig på et klatrestativ for planter (en staude-ærteblomst er vistnok checket ud), måtte vi hen og hente én. Ingen dufthave uden kaprifolie! Og da vi gerne ville have en cremefarvet nuppede vi en 'Belgica Select'. Jeg er bare ikke så sikker på at den er cremefarvet. Google-billeder viser 'Belgica Select' både som rent cremefarvet, men også med en blomst der er rødlig udenpå. 


Nå, pyt! Bare den dufter!

Trillium!

Jahuuu! Så fik jeg de så-længe-begærede Trillium. En gavmild gave fra mine søde forældre, som skal ud og stå i det nyoprettede skovbundsbed - sammen med nogle skovmærker, anemoner, bregner og liljekonvaller.

Den sort jeg har fået ses på foto ovenfor: Trillium chloropetalum var. giganteum, med de meget mørke blomster. På sigt vil jeg også gerne have en Trillium med hvide blomster, men lad os lige se om mine to små nye eksotika vil trives.

Hvad er det nu den hedder på dansk? Femblad? Fireblad? Hmm...

Et Skovbundsbed

Ude bagved, i vores smalle køkken/arbejdshave, er der et langt bed med en stor hassel og to kompostbeholdere. Mellem kompostbeholderne plantede jeg sidste år ramsløg - et kæmpe hit, for de trives og ser meget naturlige ud dér. (Onde tunger siger at jeg lige om lidt har dem i hele haven; men det gælder ærlig talt for mange ting. Naturen formerer sig, det skidt.) Resten af bedet har længe været lidt småbart. Jeg har vist også selv været lidt småbar for ideer, for jeg har ikke tænkt meget over det bed dér. Det har været "jordstykket overfor halvtagene med brænde og haveredskaber".

Men så slog det mig i går at det må være et godt sted for et "skovbundsbed" - måske inspireret af skoven selv, lige nu hvor anemoner og violer holder festforestillinger derovre. Så fluks idag fik jeg det gravet og revet lidt, og så flyttede jeg liljekonvaller, hvide anemoner, et par bregner og én blå anemone derind. Det var nemlig hvad jeg havde.

Jeg véd at jeg i årenes løb har læst mange artikler i "Haven" om skovbundsbede. Jeg har aldrig haft brug for sådan et bed, så jeg har ikke husket nogle af forslagene. Men plantesamlerens klokke ringer et sted i hovedet, og jeg tænker - Trillium?

Ramsbørn

Det går hurtigt derude nu. Dagslysets længde slår kraftigt igennem - på fugle, egern, påskeklokker, tulipaner, og os andre.

Idag var det isnende koldt og tåget, men hey - det er allerede sommertid i morgen. Manden i haven, som ikke nyder vinterens mørke, bemærkede idag, "Jeg synes at denne vinter er gået hurtigt." Det er den også.

Ude ved kompostbeholderne i baghaven plantede jeg sidste år nogle ramsløg fra mine forældres have. Et perfekt sted, hvor der ellers ikke er meget der gider at gro, og hvor et midlertidigt, afgrænset, grønt, gastronomisk tæppe vil være et hit. De blomstrede fint sidste år, og man kan søreme se at de har smidt frø fra sig også. Mama mia. Der er små ramsbørn i massevis!

Palle i Haven

I disse ret fede recycling-tider er der mange gode ideer der gror rundt om i verden. Der findes mange kreative folk derude der brænder for dyrkning, urban gardening, guerilla gardening og microgardening i det hele taget. Helt ærligt, jeg er ikke selv så kreativt, så jeg glæder mig over andres geniale ideer til at bruge udtjente materialer til havegrej. Paller, for eksempel. Europaller.

En havekender i min omgangskreds har nyligvis været på jagt efter paller til at bygge havemøbler, og via en anden designkender har jeg lige set denne lille pallehave.

Den er superfed. [kilde: http://bit.ly/pKPXz6]

Winter, Begone...

Så er det nu vi sparker vinteren ud! Ud og feje fliserne, rive bedene, klippe, beskære og i det hele taget gå amok. Egentlig ikke så meget for havens og planternes skyld, som for vores egen. Den skal drives bort, skal den, med alle de udrensningsprocedurer og regndanse vi kan mønstre! Bort, bort, bort! Ud af mit hus, ud af min have! Løft dig fra græsplænen, vinter, at vi kan få det grønne græs igen. Løft dig fra jorden, vinter, at vi kan få staudekuplerne igen.

Jeg rumsterer pludselig rundt efter de allerede indkøbte frøposer, bare for at kikke på dem. Jeg kikker pludselig med genopvakt interesse på de gamle spirekasser, revnede, støvede og edderkoppespind-indsvøbte ude i skuret. På planteskolen ved de heller ikke helt hvad ben de skal stå på - der er hornvioler, stedmoder og Helleborus en masse, men i dette gab imellem vinter og ægte forår må vi alle bare stå og stampe lidt i jorden af utålmodighed. Også planteskoleejeren, der glæder sig til at roserne rykker ind i uge 12.

I trangen efter at se lysegrønne spirer gro op af sort muld, investerede jeg i tre buttede, mørkebrune Begonia-knolde af typen hvid, dobbelt. Og ved I hvad? Jeg ved ikke om det overhovedet gi'r mening for andre end mig selv, men jeg har pottet dem indendørs i en dejlig stor blåglaseret krukke, og nu kan de stå i bryggerset og komme igang. Og hvis foråret viser sig køligt - mon ikke de så godt kan klare at holde os med selskab herinde mens vi venter.

Begone, winter, begone.

De Små Hornede...

Sådan en dag som idag. Sådan et vejr som idag. Med sol, lidt blæst, og det forbavsende syn af græsplænen. Da får jeg, hvert år, en ubetvingelig lyst til at plante hornvioler i alle krukkerne. At se deres små sejl stå derude og blafre i vinden.

After Eight

Sommetider tror jeg ærlig tlt ikke at det er mig der bestemmer hvad der kommer til at stå i vores have. Nix. Det er tilfældet der bestemmer. Det er det altså.

For eksempel var det et tilfælde at der kom et frøkatalog fra Holschers Frøhandel. Det var et tilfælde at da jeg var lige ved at smide det ud, så jeg at den A4-side der var vedlagt, ikke var en bestillingsseddel, men en liste over knolde. Bl.a. dahliaknolde.

Jeg har haft dahliaknolde i krukkerne sådan cirka hvert andet år. Det har for så vidt været en succes, men de fleste kønne sorter er 100+ cm lange. Det bli'r helt vildt bøvlet med 4-5 kæmpe store krukker med dahlia. Sjovt, ja. Flotte blomster, ja. Men umuligt at administrere. Og dahlia i den dér mellemhøjde til krukker - tja, jeg har ikke rigtig fundet nogen der faldt i min smag.

Da faldt mit blik tilfældigvis på en lille undergruppe med 50 cm høje dahlia. En af dem blev beskrevet som "stribet". Tilfældet ville at jeg blev nysgerrig og slog dahlia'en op. Det var 'Twyning's After Eight'. Den så ganske vidunderlig ud. Klassisk sorte dahliablade i kombination med en cremefarvet/let rosa blomst. Og som tilfældet ville det: Dén skulle det bare være. Så de fire krukker får igen fint dahlia-besøg i år, håber jeg. Jeg har ihvertfald skrevet til Holscher's...

Dahlia 'Twyning's After Eight' har en fætter. Den hedder 'Twyning's Smarties'. Med karminfarvede go hvide kronblade i tilfældig kombination.

Have-Dokumentar

Jeg læste lige en fin lille film-anmeldelse. Af Mikael Kristerssons have-dokumentarfilm "Ljusår" (Lysår). Det er ikke nogen ny film; faktisk er den fra 2009. Men nu er den kommet op i Danmark. Det har taget filmfotografen mange, mange år at dokumentere det stille, dybe liv i hans have. Som filmanmelderen skriver.

"Aldrig har jeg helt på denne måde set solsorten fange regnorme eller egentlig forstået den perfekte symmetri i skabelsen af korsedderkoppens spind."

http://ibyen.dk/film/anmeldelser/ECE1534780/svensk-instruktoer-laver-fortryllende-dokumentar-i-sin-have/