Vi har to syrenbuske i haven. Begge hvide, og det er jo lidt snyd, for den rigtige farve er strengt taget lyslilla, syrenlilla. Syrener hedder på engelsk “lilacs”, og det siger vist alt.
Den ene er en almindelig syren, Syringa vulgaris (sorten ukendt). Den anden er en syringa reflexa ‘Agnes Smith’. Syringa reflexas danske navn er lidt fuzzy på internettet. Den kaldes Kinesisk syren, Rævehalesyren og Hængesyren. Det er kun anden gang den skal blomstre, og I ved hvordan det er... jeg kikker til den hver dag og glæder mig! Dog må jeg indrømme at duften af reflexa er lidt sødere end syren, så det er strengt taget heller ikke helt rigtigt.
Det er også syren-tid i maj-nummeret af “Haven”, med en artikel fra Ole Heides syrenplanteskole. Han har anlagt en 420 m lang syrensti, og den må være værd at vandre. Det er også værd at se på hans foto-katalog, med ‘Syrenprinsessen’, ‘Fynsk forår’ og alle de gamle russiske sorter. Jeg forelskede mig straks i den lidt specielle ‘Sweetheart’. (http://heidesplanteskole.dk/syrener.html)
De hvide syrener, de lyslilla syrener og de specielle syrener, de dufter allesammen så himlen kommer ned på jorden.
The Lilacs
It’s hard to find fault with the world
With the lilacs in bloom at the door,
Then the banners of Grouchdom are furled
And life is worth living once more,
The loved ones gone yonder come back
To breathe once again their perfume,
And joy has a clear, open track
With the old-fashioned lilacs in bloom.
Edgar Albert Guest
