Ude bagved, i vores smalle køkken/arbejdshave, er der et langt bed med en stor hassel og to kompostbeholdere. Mellem kompostbeholderne plantede jeg sidste år ramsløg - et kæmpe hit, for de trives og ser meget naturlige ud dér. (Onde tunger siger at jeg lige om lidt har dem i hele haven; men det gælder ærlig talt for mange ting. Naturen formerer sig, det skidt.) Resten af bedet har længe været lidt småbart. Jeg har vist også selv været lidt småbar for ideer, for jeg har ikke tænkt meget over det bed dér. Det har været "jordstykket overfor halvtagene med brænde og haveredskaber".
Men så slog det mig i går at det må være et godt sted for et "skovbundsbed" - måske inspireret af skoven selv, lige nu hvor anemoner og violer holder festforestillinger derovre. Så fluks idag fik jeg det gravet og revet lidt, og så flyttede jeg liljekonvaller, hvide anemoner, et par bregner og én blå anemone derind. Det var nemlig hvad jeg havde.
Jeg véd at jeg i årenes løb har læst mange artikler i "Haven" om skovbundsbede. Jeg har aldrig haft brug for sådan et bed, så jeg har ikke husket nogle af forslagene. Men plantesamlerens klokke ringer et sted i hovedet, og jeg tænker - Trillium?
