Jeg er nødt til at skrive "efterår", selv om det piner mig lidt at gøre det. Det er efterår. Det er tid til de skarpe morgener, æblerne på græsplænen, det først yndefulde og siden massive forfald i staudebedet. Man er glad for de farver der endnu er i haven. Men de fleste af de planter der blomstrer nu, er gammelblomstrende - de har blomstret hen over sommeren, og de ser trætte ud. Kun få planter og buske har deres rigtig blomstringstid nu.
En af de buske der blomstrer nu er syrisk rose (Hibiscus syriacus). Man ser dem i mange haver, med de klassiske rødlilla-til-blålilla-changerende blomster. Som jeg vist har skrevet før, er jeg ikke glad for en sygeligt rødlilla farve. Men heldigvis har jeg to stående med dobbelte hvide blomster - 'White Chiffon'.
Det er fandeme en god busk. Det er en arkitekt-busk: Enkel i udtrykket, god i formen, idiotsikker i pasningen og designsmuk i blomstringen. Og hvor er man dog hjertens glad for at møde noget der blomstrer perfekt, sommeragtigt og smukt i éns have i efteråret.
