fredag, februar 25, 2011

Skælskør

Skælskør, siger jeg bare - og I indviede véd allerede hvad der kommer. Der ligger noget i Skælskør. For "noget" er Skælskør Danmarks navle. Som Kingswinford (med Ashwood Nurseries) er Englands navle.

For hvad?

For Helleborus. Juleroser og påskeklokker. Og I guder, hvor er det stadig en skøn plante. Vældigt ydmyg, og lidt upoleret og vild i udseendet, og så med disse helt vidunderlige blomster i hvide-sartgule-grønne-rosa-aubergine-blåsorte-skifergrå nuancer.

Med dobbelt cancan-frynseskørt eller med kvækeragtig strenghed.
Med fregner eller med formelle farvede kanter.

Jeg kan ikke sætte fingeren på hvad der er ved dem.
De har et stift, uregerligt og sommetider stikkende grønt.
De er giftige, lugter strengt og vil ikke sættes i vase.

Måske er det farveskalaen.
Måske er det vildskaben.
Måske er det årstiden.
Det er ihvertfald Helleborus - som ingen anden blomst.




fredag, februar 11, 2011

Hvad Hedder Krokus Mon På Walisisk?




Havenørden har været i Cardiff - og der var blomstrende krokus.

Havenørden købte sig et nummer af "The English Garden".

Havenørden har bl.a. set en smuk påskelilje i dette blad: "Narcissus 'Lucifer' has a delicate stance, moving gracefully in the wind; it also naturalizes well." Det lyder da godt - og den er da også mere elegant end de klassiske påskeliljer.


400 af dem, tak.
 
Site Meter