onsdag, januar 04, 2006
2006: Dagene Længes
Så blev det januar og 2006, og man er faktisk aldrig ude i sin have. Den sover tornerosesøvn derude, og man har helt glemt den. OK, jeg var ude at feje tung sne af mine buksbomkugler, og lave en snemand, men ellers ikke noget af betydning. Haven er ude af sinde; sommerens mirakler glemt. Og så alligevel - så alligevel. For jeg var ved at sætte en lille glasvase på plads forleden, en af dem der er kugleformet forneden og med en lang hals, og da så jeg pludselig for mig selvsamme vase med en af mine elskede historiske roser i. Det var lige før jeg kunne dufte den - en stor, rodet, paradisisk duftende, lyserød 'Salet'.
Og i går så jeg under sneen de første græsagtige dutter fra de vår-iris jeg satte i efteråret.
Januar er kedelig og mørk? Nej, for se, mine venner - dagene længes, og vinteren er slet ikke så lang mere som den var før jul.
"Giv tid, giv tid, den nynner glad
og ryster de små vinger
Giv tid, og hver en kvist får blad
Giv tid, hver blomst udspringer."
Og i går så jeg under sneen de første græsagtige dutter fra de vår-iris jeg satte i efteråret.
Januar er kedelig og mørk? Nej, for se, mine venner - dagene længes, og vinteren er slet ikke så lang mere som den var før jul.
"Giv tid, giv tid, den nynner glad
og ryster de små vinger
Giv tid, og hver en kvist får blad
Giv tid, hver blomst udspringer."
Abonner på:
Opslag (Atom)