onsdag, november 30, 2005


Helleborus abchasicus albus Posted by Picasa

søndag, november 27, 2005

"Julekatalog"

Efter at have modtaget de første 500 kilo julereklamemateriale er man blevet lidt blasert og gider næsten ikke filtrere bunken for mere interessante ting. Men minsæl, om ikke der kom et FRØKATALOG i denne omgang, fra Chiltern Seeds. Det er dem der udmærker sig ved kun at køre efter de latinkske navne, og ikke at have nogle billeder i. Til gengæld har de mange sorter og underarter af hver art.

Det er meget hyggeligt og fristende at læse i, og jeg ville gerne prøve kræfter med f.eks. staudeclematis'erne, helleborus'erne eller bare lathyrus'erne. Desværre har jeg også just læst lidt tilbage i min havejournal og set hvor mange fejlslagne og droppede projekter der gemmer sig i de første to år med denne have. Hovedsageligt ting der aldrig kom op, men også et par projekter der røg ud fordi det ikke virkede som ønsket.


Somme tider er man bare glad for de ting der er uforanderlige og bare står og "lykkes". For eksempel er træerne en kilde til ro her i haven, og det er nok typisk for mange haver. Så - vælg jeres træer med omhu. De er ikke så krævende som de énårige. Og sådan noget som at fremdrive stauder fra frø - uha, det kan være for viderekomne.




lørdag, november 26, 2005

Helleborus (2)

Hvis nu jeg har sat kløe i Helleborus-fingrene, så er der heldigvis lidt hjælp at hente i Danmark hos www.helonia.dk eller det trofaste www.lundhede.com. Begge har både vildarter og krydsninger. Helonia fører også pæoner.

Helleborus

Æv, når vi når til denne årstid får jeg kløe i Helleborus-fingeren. Desværre tror jeg at en samlermani for Helleborus har én ting til fælles med tulipanomanien i Europa - man kan ruinere sig selv på én plante, hvis den er speciel nok. Eksempelvis de "grå" Helleborus-krydsninger.

Jeg har lavet mig et bed med stinkende nyserod (under kristtorn-afdelingen), fordi de er så dejlige at se på - mest om vinteren, hvor de er smukt grønne, men faktisk er de lige så pænt grønne om sommeren. Anyway, jeg ville gerne plante et par hvidblomstrende orientalis ind i gruppen, men lur mig om jeg lige kan finde nogle i nærheden?

Man kan altid finde sådanne ting som dobbelte hvide krydsninger og specielle underarter - det er vist en smal sag - hos f.eks. ashwood-nurseries.co.uk. Men som antydet ovenfor forsøger jeg at holde mig klar af de vildeste ludoman-indkøb.

Jeg vil gerne have en hvidblomstret der er lige så høj som H. foetidus (nyseroden) - H. niger, den traditionelle hvide julerose, er meget lav og iøvrigt grågrøn på bladene. Men samtidig skal det siges at hele Helleborus-markedet virker fuldstændig uoverskuleligt, bl.a. mht. navngivningen. Hedder det Helleborus orientalis ssp. abchasicus eller bare H. abchasicus?

Nå, sidstnævnte findes i hvid og den vil jeg (også) gerne ha'. Eller en H. orientalis i hvid, det ville også være OK. Men hvem i Danmark sælger dem?

Helleborus tilhører ranunkelfamilien. Of course, med den blomst.

tirsdag, november 08, 2005

Nyheder på Nøddefronten

Der er kommet en nyhed i Danmark - en opstammet hassel. Fordelen er bl.a. at der ingen rodskud er, så den fylder mindre. Første hold er klar til salg fra Lars Holmboe Westergaards "nøddeplanteskole", West Woodlands. Se http://home13.inet.tele.dk/kernehus/
 
Site Meter