tirsdag, april 26, 2005
mandag, april 25, 2005
Jordtemperatur
På www.planteinfo.dk kan man se de aktuelle jordtemperaturer i Danmark (målt i 10 cms dybde). Interessant er det at i Sjælsmark, Nordsjælland er der idag målt 5,9 grader Celsius. Det er det koldeste i hele landet! På Sydvestsjælland og Lolland er den på 8,3 og 8,5 grader Celsius. Det bekræfter min fornemmelse af at vi er noget bagud i forhold til falstringerne.
Frøposerne
Nævnte jeg at jeg har købt en frøpose mere idag? Nå, ikke? Det er nok fordi jeg dumt har udbasuneret at jeg har alt hvad jeg skal bruge. Jeg fandt pludselig ud af at jeg manglede en rød pluksalat til at komplementere 'Rouge d'Hiver' i den ene snegleindhegning. Jeg agter at kvarte hver indhegning og så to røde sektioner i den ene indhegning, over for hinanden.
Jeg har altså købt en rød 'Salad Bowl' til at supplere den røde romaine-type. Pluksalater ser ofte lidt sjuskede ud, men de er fine som fyld i salatskålen.
Jeg håber meget på at slippe for salathærværk fra snegle, det gør jeg virkelig.
Fodnote: Det bør vist retteligt hedde en snegleudhegning.

Mere Arbejdsnyt
Det er ikke fordi vejret er exceptionelt dårligt til havearbejde for tiden - det er udmærket arbejdsvejr. Det er bare de lede frostnætter der lige for tiden sætter meget af arbejdet i stå. Jovel, det giver mere tid til at rydde op efter vinterens laden-stå-til, men det vi I VIRKELIGHEDEN gerne vil - det er at så... Så alle mine frø af salat og sommerblomster.
Desuden vil jeg ikke rive staudesektionen for alle de beskyttende visne blade, før jeg slipper for at se på rim på græsplænen om morgenen.
I den mere skægge afdeling er der knald på løgplanterne. Jeg planter helst selv ensartet, store grupper af hver - men det underholdende ved løgplanternes opdukken er faktisk at det her i haven er et vildt anarki. Mange års plantning har ført til at der er en lille koloni af balkananemoner hér, en gruppe violer dér, små gule narcisser flere steder og en gruppe påskeliljer dér. Én narcis under en busk. Én flok dobbelte vintergækker. Én dorothealilje. Plus de virkeligt trofaste Apeldoorn-tulipaner spredt i hele haven, i klassisk gul og rød. Vi taler ikke om tone-i-tone-havedesign her, men forårsmangfoldighed for fuld styrke!
Der er flyttet et stor flot 'Filippa'-æbletræ ind i haven. Den lægger op til at blomstre i år; tænk hvis jeg kunne få blot ét Filippa-æble af egen avl i år. Interessant nok er sorten 'Rød Aroma' en krydsning af 'Rød Ingrid Marie' og 'Filippa', og alle tre er nyplantede her i haven.
Jeg har læst visse steder at 'Filippa' ikke skal beskæres - men mine bøger siger at 'Filippa' bærer frugt på frugtspyd, dvs. små korte 2.års-sideskud - og det må betyde at man godt kan beskære andre steder end lige på frugtspydene - f.eks. hvis man vil korte hovedgrenene af.
Ydermere er der flyttet et Boysenbær ind i køkkenhaven. Dem jeg så på planteskolen ligner brombær meget i blade og grene, og denne her sort er da også tornløs (som brombær kan fås). Jeg tror også at bærrene er mørke á la brombær. Taybær, derimod, ligner meget hindbær i de småtornede grene og i den røde farve på bærrene. Begge er en krydsning hindbær/brombær. Uanset hvad, så håber jeg at de er søde og gode at spise. Og OK, hvis ikke, så håber jeg bare at der kommer bær nok til at jeg kan sylte dem :)
Min nye lægebaldrian (Valeriana officinalis) og læge-kvæsurt (Sanguisorba officinalis) er på vej op i klosterhaven, og pæonen ligeledes. Humlen, der sidste år kun var tre tynde pinde, er på vej med 10-15 meget kraftige skud - så der skal vist en rigtig humlepæl til i år.
I et lille hjørnebed, under en nyplantet sommerfuglebusk 'Black Knight', delte jeg en håndfuld småhjerte (Dicentra eximia, måske). Jeg havde ikke knyttet nogle særlige forventninger til det - men hvor er det på vej til at blive et kønt bed! De er alle slået an og ser fine ud med deres bløde, grålysegrønne, fligede løv. Helt ufortjent.
Og ugens ide: Jeg overvejer om den magnolia, som jeg gerne vil plante ved garagen, skal være en sart lysegul magnolia 'Elisabeth'/'Elizabeth'. Fås i, øh, Langeskov Planteskole. På Fyn.

mandag, april 04, 2005
Æbler (igen)
Jeg har tidligere elaboreret om at jeg gerne ville plante et æbletræ mere i haven. Den overvejelse er nu kommet frem igen. Det skal være et træ der giver lidt sene gemmeæbler. Tillad mig at præsentere kandidaterne: 'Ananasreinette', 'Filippa' og 'Rød Pigeon'.
'Filippa' kender jeg, det er et fantastisk æble, og mine tænder løber i vand ved den bare tanke om det. Nam! Men det er "tipbærer" og bærer æblerne på grenspidserne. Smider nemt æblerne, og beskæring mindsker udbyttet.
'Ananasreinet' beskrives som havende en endnu mere udpræget og god aroma, men er mere "marvet" og ikke saftigt. Sæson januar-april.
'Ildrød Pigeon' er modtagelig for kræft og skurv.
Jeg kan iøvrigt anbefale Pometets hjemmeside; se dette link (http://www.pometet.kvl.dk/Aeblehistorier/) for historie og beskrivelse af æblesorter.
Jeg gentager mig selv. Nuvel, jeg gentager mig selv.
Hvad synes I at jeg skal vælge?

Arbejdsnyt
Nu kan man simpelthen *arbejde* i haven! Sikke et vejr, ihvertfald om dagen. Den dér nattefrost om natten vil nu nok sætte bom for en del aktiviteter i et stykke tid endnu - vi har stadig rim på græsset om morgenen.
Men græsplænen er revet og det lange bed i indkørslen ligeså, og det blev der to trillebørfulde birkekviste ud af. Grandækningen er taget af det nye rosenbed, og alle rosenplanterne har grønne stilke, omend ingen blade endnu. Den nye 'Gerbe Rose' er frosset lidt tilbage, men ikke meget. Jeg har hentet tre trillebørfulde hestegødning (taget fra bunden af bunken, så det var godt omsat), har gravet to trillebørfulde ned i køkkenhaven og givet resten til roserne.
Indendøre er mine Armeria 'Joystick White' priklet ud. Jeg kasserede en håndfuld, men der er nu 42 småplanter som ser rigtig pæne ud. De er decideret vellykkede! Sjovt nok var der flere af dem der led af en fejl hvor det første sæt blade voksede ind igennem det andet sæt blade. Det hindrede 2'erne i at folde sig ud, og man kunne ikke skille dem ad uden at skade hele planten.
Og dahliaerne står indenfor i mange potter og skyder i vejret så det er en fryd. De skal nok nå langt inden jeg sætter dem ud for alvor - måske om en måneds tid?
Jo, havearbejde er dejligt. Men ved I hvad, det vigtigste ved haven er faktisk at vi fra nu af kan sidde derude og spise med højt til loftet...

Abonner på:
Opslag (Atom)