Skovbunden

Bagest i haven har vi en stribe lidt mørk have med et langt halvtagsskur. Til brænde, haveredskaber og tøjtørring. Dér står også vores to kompostbeholdere. En hasselbusk våger over det hele.

Her var en stribe ubenyttet jord med lidt vinca i den ene ende. Et mørkt sted, til pligter.

Men her er der nu plantet skovbund til pynt - anemoner, violer, treblad, og ikke mindst skovmærke og ramsløg. Nu har jeg faktisk lyst til at gå hen i dette hjørne af haven og kikke...

Det Hvide og Det Grønne

Hvidt og grønt er den mest grundlæggende farvekombination i en have. Hvidt virker i bund og grund som var det blot en lyseffekt på det grønne. En overblænding. En kompliceret variation over temaet "grøn"...

Op på stammerne!

Jeg var i et større plantecenter me ældstedatter idag. Det gik meget godt. Efter fyrre minutter havde vi kun shoppet et brev pralebønner. Derefter gik det desværre en smule galt - eller godt.

Jeg har en teori: Det er gratis at gå i plantecenter, men det koster 500 kr at komme ud. Indtil videre passer det...

Anyways, vi kom hjem med (som tænkt) en opstammet ribs, og (nyt) en opstammet amerikansk blåbær. Amerikansk blåbær? Det har jeg ikke set før. 

Nu står de begge og giver smukt højde til mit skakbræt af en krydderurtehave. 

Klippo To

- Men sådan noget skal man aldrig blogge, for da jeg gik ud og fyldte benzin på Klippo'en, løb den lige ud af en utæt benzinslange igen. {}#%%^*^^%€$!! 

Klippo

Jeg går ud og slår græs om lidt. 

Jeg glæder mig.

Det er ikke fordi jeg har en specielt fiks plæneklipper at jeg glæder mig. Jeg slår græs med en lidt ældre Klippo-model med træk. Den der kan køre i "skildpadde"- og "hare"-fart. Den er bomstærk og starter velvilligt med et brøl efter hver vinters lange henstand. Den er god.

Jeg glæder mig fordi jeg godt kan lide at slå græs. Det er tilfredsstillende at se plænen blive flot; man kan ikke multitaske imens, og det virker i bund og grund ret meditativt. 

Så nu hopper jeg i træskoene og går derud. Yay!

Forkulturel

Det er så lækkert at have tilsået og mærket alle de forskellige frø. Nu står de i bryggerset og venter bare på spiring. 

'Agnes Smith'

Jeg har tidligere skrevet om reflexa-syrener. (Det var dét med at jeg havde været på natteskud efter et par blomstrende smågrene.) Lidt mindre buske, lidt blankere og mere ægformede blade, lidt mere bløde og afslappede i formen, og lidt mere sommerfuglebuskagtige i blomsterklaserne. Og så en helt vild duft. Ha, og så en ting mere: Ingen vildskud! Jeg troede ikke at de fandtes i andre farver end rødlilla, men... I give you, Ladies and Gentlemen... 'Agnes Smith'. Fås i Danmark på syren-specialplanteskolen i Thisted.

"Sweet pea" eller 'Golden Sweet' pea?

Jeg har også lyst til en krukke med en ært eller bønne. 'Blauwschokker' er jo den klassiske dramatiske purpurært, men jeg har fundet en anden en der er ganske speciel. Det er en gulgrøn mange-tout-ært, der har mauve blomster, lidt ligesom Lathyrus 'Matucana'. Navn: 'Golden Sweet'. 

Eneste overvejelse er at den i givet fald skal bære et skilt hvor der står "Det er DENNE HER der er spiselig." Så at vi ikke begynder at spise en lathyrus der står i en anden krukke...

Fingerbøller

Åh nej.

Der er en dille på vej. 

Jeg kan mærke det. 

Det begyndte med den dér nye Digitalis med de filtede blade - "Silver Cub".

Og nu er jeg kommet til at kikke på Thompson-Morgans hjemmeside (bless their souls, jeg havde ellers droppet dem, fordi der var ringe spireevne i deres frø), og nu får jeg lyst til at så fem forskellige slags. 

Begyndende med denne her, som vil passe vidunderligt ind i Det Blå Bed - Digitalis purpurea 'Dalmation Purple'. 

Ny Fingerbøl?

Jeg har købt en hel del frø allerede. Men et hurtigt kik i "Haven" har afsløret endnu én at overveje - en ny fingerbøl (Digitalis purpurea ssp. heywoodii 'Silver Cub'). Den er hvid og forgrenet og har gråfiltede blade. Rigtig fin og lidt vild i looket. 100 frø, anyone?

Tilbage til haven

Hej! Har I savnet mig? Nej, vel? Nå, men jeg savnede pludselig min lille havejournal her på nettet. Sidste år gik der simpelthen (nyt) arbejde i det hele. Jeg var da lidt i haven, men det var altså rigtig lidt. Jeg håber at det bliver bedre i år. Haven savner mig når jeg ikke er der; og jeg savner den. Det hele begynder at flyde lidt, ukrudt kryber ind, hasselbuske skyder op, kanter begynder at frynse, bede begynder at gå lidt i frø... Haver skal passes.

Ud af vinterhiet!

Åååååh. Godmorgen. Det er vist tid til at strække sig lidt og komme ud af hulen! Nu har det været januar i cirka tre måneder, og havenørden har ligget i hi.

Jeg lå i går - i hiet -og kikkede på englishsweetpeas.co.uk. Smukkeste ærteblomster nogensinde.

Men nu må jeg hellere trække i den røde overall og komme ud og gartne. Der er jo også to murerspande med dahliaknolde derude, Twining's After Eight, og mon de har overlevet?

Mistelten

Jeg er evigt fascineret af mistelten. Dens anderledeshed: En busk i luften; en halvsnylter; en slags skandinavisk hilsen til regnskoven. Designet af planten, også så meget anderledes: Bladene puritansk glatte og læderagtige, matematisk elliptiske, og planten selv et ægte beslutningstræ, hvor hvert stykke kvist bliver til to, som bliver til fire, som til sidst bliver til en kugleformet struktur. Dens lange kulturhistorie. 


Mistel betyder muligvis "gødning", altså f.eks. fugleklatter. Misteldrossel menes knyttet til misteltenen; den er en bærspisende fugl, som godt kan lide mistelbær, og som måske medvirker til at sprede frøene ved at gnide dem af næbbet mod grene. Andre fugle spiser ikke mistelbær, har jeg observeret: Her i haven bliver alle slags bær ryddet af fugle, undtagen snebær og mistelbær. De bliver hængende urørt. 


Enhver ved hvordan en mistelten ser ud, så her er et par fotos jeg tog sidste år på Glyptoteket. Kunstnerisk fortolkning af mistelten i "misteltenrummet". Der er andre end mig der er fascinerede...

Buksbom

Buksbom - som på engelsk hedder "box", og sommetider i medierne bliver kaldt for "buskbom" - kan klippes. Bøgerne siger at det skal ske senest i august, for ellers svides nyvæksten af frost, og de bliver brune og grimme i toppen. 

Det fik jeg ikke gjort. Så nu er spørgsmålet - kommer jeg i have-helvede hvis jeg går ud og klipper dem nu? Alternativet er nemlig at jeg skal se på nogle temmeligt uglede kugler og kasser hele vinteren. 

Hvornår blev du sidst klippet, hr. Buksbom? "Åh, jeg tror at det var et års tid siden."

Åhr, Den Have, Altså!

"I looooove it". 

At ha' have. Men ikke hver dag. Og lige nu har jeg lidt efterårstræthed over den. Jeg nåede kun at fikse halvdelen af flisebelægningen i år; resten ligner skidt. Og køkkenhaven startede med en håndfuld frøposer i smagfuld sammensætning af ferskenfarvet i flere varianter; men halvdelen kom aldrig op, en trediedel performede usselt, og tilbage står nu en enkelt, køn pralebønne i ferskenfarvet, som et monument over en trist ukrudtmark.

Damn. 

Something must be done. 

Konceptet køkkenhave fungerer bare ikke, der hvor jeg har den. 
Så næste år prøver vi et andet koncept: Dahliahave. Og jeg véd ikke om de - med god vanding og gødning - kan præstere et smukt sommer-sensommer-efterårsbillede i køkkenhaven. 

Men hey - det er værd at forsøge! Ny plan, nye planter, nye plantninger.

I loooove it. 

Selv i mørket har vi syrener...

Jeg er en ærlig person. Jo, der findes hvide løgne, eller, hellere, undladelser af meningstilkendegivelser. Men en bøde kan ride mig som en marekat af dårlig samvittighed i flere uger.

Men det sker altså at jeg går på "skud". Vi kan jo kalde det overskudsdeling. En stikling, en blomst, et æble der står ud mod vejen, indenfor rækkevidde - jo, det kan ske.

En sen aften fornyligt gik jeg således aftentur med hunden med en rosensaks i lommen. Det er syrentid, og hvis jeg kunne finde en enorm syrenbusk, hvor man ikke ville savne et par grene, og det er jo snart min fødselsdag. Jeg holder sså meget af sssyrener, min dyrebare. I mørket fandt jeg noget vildt buskads, og derudaf stak nogle grene, med noget der delvist lignede syrener, og delvist mindede om sommerfuglebusk (Buddleia). Dem nappede jeg.

Vel hjemme igen stod jeg med nogle grene med i-hele-stuen-velduftende, rødlilla, åbne syrenklaser, hvor klaserne havde en smuk, hængende profil, nøjagtigt som blomsterne på en sommerfuglebusk. Hvad i alverden var det? Og Google-gættet er, at det er en Rævehalesyren (Syringa reflexa). "Reflexa" betyder vel noget i retning af "afbøjet". Den busk er lige noget for en dufthave-o-man. Og overordentlig smuk, netop fordi den er blødt buet.

Et must-have.

Lonicera

Jeg er en duftoman. Og hvem er ikke det? Jeg kender ikke nogen mennesker der ikke holder af dufte, og ikke lader sig påvirke af dufte, eller kommenterer dufte. Om det er dufte af stegt kød, tagetes, smør, røg fra et bål, popcorn, eller parfume - vi reagerer på dem. Når det gælder haven, ville jeg nok i virkeligheden helst også fylde haven med duft. Jeg kan næsten ikke få for meget. Tænk hvis det var muligt at stå midt i en koncentreret duft af ærteblomster eller kaprifolie? 


Med hensyn til kaprifolie, så har vi ikke haft nogen her i haven. I sommerhuset, derimod, findes der i underskoven mange små vilde kaprifolier; og hvor vidunderligt er det ikke at møde sådan én om aftenen, i skumringen, når man går på plantagevejene med hunden... 


Men da der blev en plads ledig på et klatrestativ for planter (en staude-ærteblomst er vistnok checket ud), måtte vi hen og hente én. Ingen dufthave uden kaprifolie! Og da vi gerne ville have en cremefarvet nuppede vi en 'Belgica Select'. Jeg er bare ikke så sikker på at den er cremefarvet. Google-billeder viser 'Belgica Select' både som rent cremefarvet, men også med en blomst der er rødlig udenpå. 


Nå, pyt! Bare den dufter!

Trillium!

Jahuuu! Så fik jeg de så-længe-begærede Trillium. En gavmild gave fra mine søde forældre, som skal ud og stå i det nyoprettede skovbundsbed - sammen med nogle skovmærker, anemoner, bregner og liljekonvaller.

Den sort jeg har fået ses på foto ovenfor: Trillium chloropetalum var. giganteum, med de meget mørke blomster. På sigt vil jeg også gerne have en Trillium med hvide blomster, men lad os lige se om mine to små nye eksotika vil trives.

Hvad er det nu den hedder på dansk? Femblad? Fireblad? Hmm...

Et Skovbundsbed

Ude bagved, i vores smalle køkken/arbejdshave, er der et langt bed med en stor hassel og to kompostbeholdere. Mellem kompostbeholderne plantede jeg sidste år ramsløg - et kæmpe hit, for de trives og ser meget naturlige ud dér. (Onde tunger siger at jeg lige om lidt har dem i hele haven; men det gælder ærlig talt for mange ting. Naturen formerer sig, det skidt.) Resten af bedet har længe været lidt småbart. Jeg har vist også selv været lidt småbar for ideer, for jeg har ikke tænkt meget over det bed dér. Det har været "jordstykket overfor halvtagene med brænde og haveredskaber".

Men så slog det mig i går at det må være et godt sted for et "skovbundsbed" - måske inspireret af skoven selv, lige nu hvor anemoner og violer holder festforestillinger derovre. Så fluks idag fik jeg det gravet og revet lidt, og så flyttede jeg liljekonvaller, hvide anemoner, et par bregner og én blå anemone derind. Det var nemlig hvad jeg havde.

Jeg véd at jeg i årenes løb har læst mange artikler i "Haven" om skovbundsbede. Jeg har aldrig haft brug for sådan et bed, så jeg har ikke husket nogle af forslagene. Men plantesamlerens klokke ringer et sted i hovedet, og jeg tænker - Trillium?

Ramsbørn

Det går hurtigt derude nu. Dagslysets længde slår kraftigt igennem - på fugle, egern, påskeklokker, tulipaner, og os andre.

Idag var det isnende koldt og tåget, men hey - det er allerede sommertid i morgen. Manden i haven, som ikke nyder vinterens mørke, bemærkede idag, "Jeg synes at denne vinter er gået hurtigt." Det er den også.

Ude ved kompostbeholderne i baghaven plantede jeg sidste år nogle ramsløg fra mine forældres have. Et perfekt sted, hvor der ellers ikke er meget der gider at gro, og hvor et midlertidigt, afgrænset, grønt, gastronomisk tæppe vil være et hit. De blomstrede fint sidste år, og man kan søreme se at de har smidt frø fra sig også. Mama mia. Der er små ramsbørn i massevis!