tirsdag, april 28, 2009
Saa-Tid og Slaa-Tid
Så er det såtid. Jeg har ikke været tidligt ude i år, for så får jeg bare nogle lange alt for lysegrønne pilke. Jeg fik kapret mig 10 minutter og nogle flamingokasser og fandt de gode gamle rootrainers frem.
Squash 'Gold Rush'
Græskar 'Uchiki Kuri' (smukt lille orange spisegræskar)
Tagetes 'Favourite Red'
Nicotiana sylvestris og 'Cream-Splash'
Asters 'Blue-tipped White'
Plænen er også slået første gang, med højt skær, naturligvis. Det gælder om ikke at gå ned på grejet: Plæneklipperen startede i første hug. Naturligvis.

torsdag, april 23, 2009
Flere Klatrebasser

"Der kommer altid - en clematis - en sporvogn - en clematis - en sporvogn - en clematis til!"
Clematis gracilifolia er da rigtig fin - og bemærk at den dufter med en fin lille citrusagtig duft. Når der findes så mange forskellige vidunderlige clematis, så er det nogle gange uforståeligt og ærgerligt at det er de samme 6 sorter folk kan få i alle plantesupermarkederne. Specialiteter til folket, om vi må be'!
onsdag, april 22, 2009
Er Det Ikke?
Nu er jeg lidt tilbage i emnet fra posten "Farve-Ulykker". For et pænt stykke tid siden plantede jeg nemlig en magnolia herude. Jeg mente at det skulle have været 'Woodsman' - en magnolia jeg rigtig gerne vil have. Den ser sådan ud:
Her har vi så et foto af den nyudsprungne blomst: Er det ikke - ? Nej, det er vist ikke den!

Så desværre, nu har jeg endnu et træ at drømme om. Så må jeg ud og fælde noget, så der bliver plads til en magnolia mere. Næh hvor ærgerligt.
Her har vi så et foto af den nyudsprungne blomst: Er det ikke - ? Nej, det er vist ikke den!
Ved nærmere eftertanke var der vist udsolgt af 'Woodsman' da der skulle handles i Holland. Normalt er min have-journal ufejlbarlig, men dette navn har jeg ikke kunnet huske, så det er ikke kommet med.
Så desværre, nu har jeg endnu et træ at drømme om. Så må jeg ud og fælde noget, så der bliver plads til en magnolia mere. Næh hvor ærgerligt.
mandag, april 20, 2009
A Dream Come True

Herfra kan jeg - om dagen - se et meget smukt Stewartia pseudocamellia stå i haven.
Bladene er ved at folde sig ud. Det glæder jeg mig meget til.
I år kommer der ingen blomster, men næste år måske? Det glæder jeg mig meget til.
Fotoet er blot for at vise den smukke bark som vil være tydelig om 20-30 år...
Sway! Sway!
Spring leaves
A field of grass.
Kobayashi Issa, haiku-mester
lørdag, april 18, 2009
Farve-Ulykker
Her nedenfor kan man studere de mørkeviolette hyacinter som jeg indkøbte i Holland. En smuk, dyb, blålilla farve som passer så fint til de mellem-lillablå kugleprimula! Javel ja!
Det minder mig forresten om de limefarvede Amaryllis med røde kanter som jeg købte i Holland (og forærede væk som gaver), og som var helt standard-røde.
Det minder mig også om den rent hvide - nå, nej, neon-fersken-flæskefarvede - Kleopatras Nål der nu står og maltrakterer farveharmonierne ude i mit blå bed.
Eller skal vi kalde det mit neon-flæske-neon-rødlilla-uhyggeligt-farvede bed? For sagomelme da!
onsdag, marts 25, 2009
Camellia 'Alba Simplex'
Dahlia 2009
Tænk lige dahliaer igen.
Jeg kan ikke lade være.
Det kan jeg ikke.
I det mindste er det kun en halvtredser jeg har brugt på det.
'Veritable', 'Osirium', 'Mistery Day'.
tirsdag, marts 24, 2009
Brrrr!
Brrr, det er koldt. Strålende solskin, men dagen startede med et lillebitte drys sne, 10 sekundmeter og minus én grad. Det er godt at jeg ikke har præliminært blomstrende buske eller planter i haven, for så var de blevet branket nu. Der er krokus, iris og vidunderlige påskeklokker - og de kan klare mosten.
Brrr...
Brrr...
torsdag, marts 12, 2009
En Haves Sjæl
Hvori ligger en haves sjæl?
Man tror at det er i træernes grene, i blomsternes farve og duft, i ganglinierne, det velovervejede design.
Nu ved jeg, at sådan er det ikke.
En haves sjæl udgøres af de skabninger der færdes i haven til daglig.
Man ser at der er luget eller klippet af en usynlig hånd.
Man ser de efterladte redskaber, sporene efter leg eller færden, kradsespor i staudebedet.
Vores spaniel har forladt os og er nu i en anden Have. Jeg har aldrig, før nu, tænkt over at vores have i høj grad var hans have. Han var dens største bruger; den var hans sikre og uudfordrede territorium og han herskede over den med naturlig selvfølgelighed.
Nu er haven uhyggelig og stille. Den mangler sjæl.

mandag, marts 09, 2009
Molboprojekter
Molbo-projekter er projekter som man indlader sig på, fordi man så gerne vil opnå slutresultatet, men hvor man samtidig så udmærket ved at man aldrig i 100.000 år vil lykkes med projektet. Vi kan i flæng nævne Kaffe Fassett-strik, quiltede sengetæpper og tørklæder der består af 91 små hæklede dobbeltblomster.
Lathyrus er et molboprojekt. For mig. Du kan sikkert godt lave store, fine, buskede, blomsterfyldte ærteblomsthække i din have. Jeg kan sgu' ikke. Jeg er alathyrel; et lathyrus-analfabet.
Men molboer er nu engang molboer, og jeg har endnu engang bestilt lathyrusfrø og samlet papruller til at så i og jeg-skal-gi-dig-ska-jeg.
'Charlie's Angel' (ses herunder), 'Lord Nelson' og 'Albutt's Blue' - velkommen til Mols.

fredag, februar 27, 2009
Hvor Længe
"Skumringsstunder, lune aftener, nattetimer. Har du set, at det nye skud paa rosen, det har skudt igen i dag?"
Det er svært at forestille sig - at tænke på - at man om nogle måneder kan sidde ude i en t-shirt og lade solen skinne på sit ansigt.
Det er svært at forestille sig - at tænke på - at man om nogle måneder kan sidde ude i en t-shirt og lade solen skinne på sit ansigt.
søndag, februar 15, 2009
Hindbær
Hindbær. Hindbær. Hvor er der længe til. Duften af jord, og følelsen af varm, halvtør, smuldrende jord mellem tæerne i urtehaven. De lidt løse, saftige bær under grenene.
Der er kommet en "purpurfarvet", mørk hindbær, fremavlet i England. Jeg er ekstraordinært meget fristet - Eva er jo også en hund efter nyheder! Nye forbudte æbler eller nye purpurfarvede hindbær 'Glencoe' der kun fås i England; det er fristelser det hele.
Skal man lige prøve? Bare en enkelt?
tirsdag, februar 10, 2009
Charles Darwins Tankesti
mandag, februar 09, 2009
Ny Drømme-Clematis
Så har jeg bestilt det sidste nye i Clematis - hvis man kan sige det. Clematis 'Snow Bells'.
Små hvide klokker i december til marts - med duft. Jeg håber at den vil vise sig fuldt hårdfør - men vi prøver!Den ses herunder...
lørdag, januar 17, 2009
Nicotiana-duft
Årets Frø
Ønskeliste til frø-indkøb (impecta.se og Chiltern Seeds):
Tagetes 'Red Favourite'
Nicotiana sylvestris 'Only the Lonely'
Sommersquash 'Gold Rush'
Cheiranthus cheiri 'Progress' (violet-purple)
Cheiranthus cheiri 'Giant Pink' (jeg forestiller mig at disse to ville være flotte sammen!)
Mere følger...
Fodnote: Gyldenlak hed tidligere Cheiranthus cheiri - nu hedder de altså vistnok Erysimum cheiri. Oh well.

tirsdag, januar 13, 2009
fredag, januar 09, 2009
Sommerkrukke I
mandag, december 08, 2008
fredag, november 28, 2008
Passion
For et stykke tid siden sad jeg i S-toget på vej på arbejde. Lige før Lyngby standsede toget et kort stykke tid og ventede på signal, og jeg kikkede ud af vinduet og ned i baghaverne bag husene langs toglinien. Dér så jeg, i et lille afsnit nederst i en have, en hel del hvide firkanter. Det var flamingokasser. Mange. Måske 75, måske flere. De stod tæt, tæt i denne lille rektangulære havesektion.
Rhododendronstiklinger. Mange forskellige slags.
Gad vidst hvem der bor der.
Rhododendronstiklinger. Mange forskellige slags.
Gad vidst hvem der bor der.
Abonner på:
Opslag (Atom)