fredag, april 22, 2011

Aha! Sjælden!



Jeg har fået en gave. En uhyre smuk lille gave. En delikat frynset lille gave. Den står i en køn lerpotte og venter på at blive plantet.

Jeg har, som alle I andre, eranthis i haven. De er dejlige at ha' i nogle grupper rundt omkring, for så kan man gå ud i det allertidligste forår og lede efter dem nede i sneen. Men de frøsår sig meget, og jeg vil ikke have dem over det hele, og derfor begrænser jeg dem. Blandt andet må de ikke komme i mit store staudebed.

Den almindelige erantis er Eranthis hyemalis. Jeg har, tror jeg da, fået en potte med Eranthis cilicica. Den er anderledes i bladene - meget yndig med fin, frillet bladkrave. Dén må gerne komme i mit store staudebed...

Nu vi er ved anderledes erantis, så kik lige på Eranthis stellata...

3 kommentarer:

Landliggeren sagde ...

Ja, selvfølgelig er der også flere slags erantis! Det er svært ud fra fotos at se forskellen, men jeg aner en lille en af slagsen. Stellata er dog nem at se adskiller sig fra de andre med sin hvide farve. Den ville da også passe godt ind hos dig :-)

Fortsat god påske
Birgitte

sil sagde ...

Den er meget tydeligt anderledes - foto kommer - men jeg har ikke fået blogbooster til at spille med fotos endnu...

sil sagde ...

Så er der et foto :).

 
Site Meter