Skælskør, siger jeg bare - og I indviede véd allerede hvad der kommer. Der ligger noget i Skælskør. For "noget" er Skælskør Danmarks navle. Som Kingswinford (med Ashwood Nurseries) er Englands navle.
For hvad?
For Helleborus. Juleroser og påskeklokker. Og I guder, hvor er det stadig en skøn plante. Vældigt ydmyg, og lidt upoleret og vild i udseendet, og så med disse helt vidunderlige blomster i hvide-sartgule-grønne-rosa-aubergine-blåsorte-skifergrå nuancer.
Med dobbelt cancan-frynseskørt eller med kvækeragtig strenghed.
Med fregner eller med formelle farvede kanter.
Jeg kan ikke sætte fingeren på hvad der er ved dem.
De har et stift, uregerligt og sommetider stikkende grønt.
De er giftige, lugter strengt og vil ikke sættes i vase.
Måske er det farveskalaen.
Måske er det vildskaben.
Måske er det årstiden.
Det er ihvertfald Helleborus - som ingen anden blomst.
