Skal vi vandre ned i Haven til det gode tyste Bord / midt paa Plænen under Asken, hvor i Skjul saa mange Gange / jeg har siddet lunt og lyttet til den sommervarme Jord / munter med min slukte Pibe, medens Mulmet rundt om gror / Skumringsstunder, lune Aftener, Nattetimer / Har du set, at det nye Skud paa Rosen, det har skudt igen i Dag? / Stryg en Tændstik og se efter. Se, vor Have er beredt / Selv i Mørke har vi Roser, selv i Tavshed Velbehag.
tirsdag, maj 12, 2009
søndag, maj 03, 2009
Øjebliksbilleder
Den botaniske tulipan 'Lilac Wonder' er rigtig sød i et lidt forvildet skovbundsbed sammen med guldnælde (vistnok Lamiastrum galeobdolon). Her har vi virkelig et Linné-kickback. Lamium er en døvnælde. Lamiastrum betyder "som ligner døvnælde", "galeob" betyder "med hjelm" og dolon "brod". Altså en plante der ligner en døvnælde meget, som har en hjelmlignende del, der dækker en spids brod.
fredag, maj 01, 2009
Tagetes

Tagetes 'Favourite Red' - de er godt nok hurtigt ude af frøene! To dage i flamingokassen i køkkenet, så var de afsted.
Jeg var meget tilfreds med appelsintagetes som kant i potager'en sidste år; og det endda selv om jeg ikke er tagetes-fan. I år prøver jeg den også meget roste 'Favourite Red'. Jeg har dog lige set en meget smuk anden én, 'Ildkongen'/'Fire King'. Det er 'Ildkongen' ovenfor.
Ja, smil I bare af tagetes - det har jeg også gjort i mange år - men tagetes er altså helt perfekte til køkkenhaven.
Og i salaten.