Skal vi vandre ned i Haven til det gode tyste Bord / midt paa Plænen under Asken, hvor i Skjul saa mange Gange / jeg har siddet lunt og lyttet til den sommervarme Jord / munter med min slukte Pibe, medens Mulmet rundt om gror / Skumringsstunder, lune Aftener, Nattetimer / Har du set, at det nye Skud paa Rosen, det har skudt igen i Dag? / Stryg en Tændstik og se efter. Se, vor Have er beredt / Selv i Mørke har vi Roser, selv i Tavshed Velbehag.
søndag, februar 26, 2006
Utaalmodighed!
Ja, der er gået en rum tid siden sidste post, men der er - fanden flå og flænse mig - ikke meget at foretage sig i haven, når den er dækket af et sne- og ispanser. Man kommer jo ikke engang derud, for der er ikke noget man kan gøre. Jeg venter på marts, vel vidende at marts tit er vældigt ond i sulet og ikke forærer nogenting væk, og da slet ikke dage med lun sol og stille vejr. Marts lokker med en blå krokus, og når man hopper på dén, stikker den én nogle marv-frysende dage at tygge på...