mandag, oktober 24, 2005


Cattaniae. Posted by Picasa

Lilium Martagon Er I Hus (Eller Rettere I Have)

Haveelskernes broderskab længe leve! Jeg har fået lov til at købe 6 stk. Lilium martagon var. cattaniae (tidligere L. m. dalmaticum) af ejeren af det nu lukkede Lynge Staudegartneri. Som hun sagde - tidligere havde hun haft 2200, men nu havde hun bare lidt for sin egen fornøjelses skyld!

Så der står nu 6 potter ude i haven, med fine liljerosetter under jordoverfladen, klar til at blive plantet (og sat hegn om !). Jeg håber at de vil selvså lidt. Og jeg glææææææder mig til at se en blomst - måske - i forsommeren.

torsdag, oktober 20, 2005

'Susan Renaissance'

Jeg har just plantet tre roser 'Susan Renaissance' i gårdhaven, fra "Æblehaven" i Stubbekøbing. De så fine ud, og jeg glæder mig til at se dem næste år. Det er faktisk de første moderne roser jeg har købt. Roser med efternavnet "Renaissance" er fra Poulsen Roser - men det virker ærlig talt som om Susan er blevet en Askepot, forstået på den måde at den ikke kan ses på deres hjemmeside, og i det hele taget ikke kan findes mere end cirka 5 steder på internettet.

Jeg synes ellers at den virker som et lovende bekendtskab. Beskrivelsen af rosen (de steder man kan finde den!) er "creamy white quartered blooms" og "very fragrant". Netop "quartered" (firdelte?) er en form jeg elsker over alle andre blomsterformer på roser. Jeg skyer den vaseformede moderne rose - nej, lad mig beholde den gode gamle flade og velduftende.

Nu er de ihvertfald plantet sammen med nogle hvide Jacques Cartier, og så må vi se om de er for ens eller for forskellige sammen, og om de overhovedet vil trives der.

Bundbeplantningen er Geranium renardii, hvis diskrete og lækre, filtede blade er et fint bagtæppe for roser. Roligt skal det være.


Susan Renaissance Posted by Picasa

torsdag, oktober 06, 2005


Seneste haveproduktion. Plus et par indk�bte blomster.  Posted by Picasa

onsdag, oktober 05, 2005


Hvis jeg ville have en engelsk rose, ville det nok blive 'Glamis Castle'. Foto fundet på David Austin Roses. Posted by Picasa

Roses In October

Man elsker sine roser i juni, roser i mængder og med stor friskhed.
I oktober elsker man dem på en anden måde, få og uperfekte, men dyrebare.


 
Site Meter